Den danske kajakroer René Holten Poulsen var i en klasse for sig, da der søndag blev afholdt kajak-DM i Bagsværd.
For tredje år i træk sikrede han sig DM-guld i alle de otte løb, hvor han stillede til start. Heriblandt 1000 meter enerkajak, som han vandt for 11. år i træk.
DM-guldet kommer, knap en uge efter at han sikrede sig VM-sølv i 500 meter enerkajak ved verdensmesterskaberne i Tjekkiet.