Regeringen vil gøre tvangsfjernelse billigere for kommuner

Kommunerne bør få større refusion fra staten i særligt dyre sager om anbringelser af børn, forslår regeringen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kommunes økonomi skal ikke være med til at afgøre, hvorvidt et barn skal tvangsfjernes eller ej. Det mener regeringen, som vil gøre det billigere for kommuner at tvangsfjerne børn.

quote Så ville man i langt højere grad hjælpe en kommune som Lolland

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune

I et udspil foreslår S-regeringen, at kommuner fremover får en større refusion fra staten i de sager, som koster mest. Det skriver DR.

- Jeg hører bekymringer fra forskellige organisationer om, at økonomien nogle gange kommer til at veje for tungt, og at vi dermed ikke får gjort det rigtige for de mest udsatte børn, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) til DR.

I øjeblikket får kommunerne 25 procent refusion af udgifter til enkeltsager, der koster over 830.000 kroner. Løber udgifterne i en sag op over 1.630.000 kroner, får kommunen 50 procent retur.

Tvangsfjernelse_1930.jpg
Læs også
Tvangsfjernede barn efter seks timer
Tvangsfjernelse_1930.jpg
Læs også
Tvangsfjernede barn efter seks timer

Men det er altså ikke nok, mener regeringen, der foreslår, at staten skal refundere 75 procent af beløbet i sager, der koster over 2.050.000 kroner.

Flest tvangsanbringelser på Lolland

Med 97 tvangsanbringelser af børn i 2018 var Lolland Kommune ifølge DR den kommune i landet, hvor flest børn blev tvangsfjernet målt per 10.000 indbyggere.

Her giver borgmester Holger Schou Rasmussen (S) ministeren ret i, at det er dyrt at betale for de mange sager.

ungdomsvarn.kampagne.jpg
Læs også
På ti år er antallet af tvangsfjernede børn fordoblet
ungdomsvarn.kampagne.jpg
Læs også
På ti år er antallet af tvangsfjernede børn fordoblet

Selv om forslaget vil gøre en forskel for kommunen, mener han, at det vil være en større hjælp, hvis der blev givet et tilskud i bundprisen i samtlige sager.

- Så ville man i langt højere grad hjælpe en kommune som Lolland, siger Holger Schou Rasmussen til DR.

Artiklen fortsætter under billedet.

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune.
Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune. Foto: TV2 Fyn

Det forslag ønsker social- og indenrigsministeren ikke at forholde sig til over for DR. Hun kalder regeringens udspil et afgørende løft for de kommuner med mange udsatte børn.

Foruden mulighed for øget refusion er der i udspillet også et forslag om at fjerne et såkaldt søskendeloft, så refusionsgrænserne fremover vil omfatte kommunernes samlede udgifter til anbragte søskende uanset antal.

I sin nytårstale sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at nogle forældre får for mange chancer. Berøringsangsten skal væk, og børn skal fjernes tidligere.


Nyhedsoverblik