Præst: Anette Bergs syn på reinkarnation og kristendom er uforeneligt

Sognepræst Jesper Bacher fra Lolland mener ikke, at man både kan tro på reinkarnation og samtidig forkynde det kristne budskab.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Når præst Annette Berg fra Vig siger, at hun tror på reinkarnation, er det en ukristelig tanke. Det mener sognepræst i Tirsted-Vejleby-Hyllested-Skørringe-pastoratet Jesper Bacher.  

- Reinkarnationstanken finder man i hinduisme og buddhisme, men det er ikke kristendom, siger Jesper Bacher til TV ØST.

Reaktionen kommer efter Annette Berg i TV ØST-programmet Præstens Lektie blev spurgt om hendes syn på reinkarnation:

- Jeg tror bare på, at vi afklæder os kroppen, når vi dør. Den bliver til kompost. Vi bliver til jord igen, men sjælen lever videre, sagde Annette Berg.

Læs også: Præst: Sjæle kan leve videre i en ny krop

Den tanke kan ikke forenes med at være dansk sognepræst, mener Jesper Bacher.

- Jeg mener, at det er ukristelig tale, og det er ikke i overensstemmelse med det grundlag, hun er forpligtet på som præst i den danske folkekirke.

Han vil dog ikke udtale sig om, hvorvidt udtalelserne skal have nogle følger for præsten fra Vig.

- Det er ikke mig, der skal drage formelle konsekvenser af hendes synspunkt. Jeg konstaterer bare, at det ikke er i overensstemmelse med læren om, siger Jesper Bacher.