Ørne-TV takker af: - Det har været et brag af en sæson

Efter en god sæson slukker Dansk Ornitologisk Forening i løbet af næste uge for kameraet ved ørnereden i Saksfjed-Hyllekrog på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis man i disse dage tænder for Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Ørne-TV er man heldig, hvis man spotter en ørn. 

- De kommer sjældnere og sjældnere ind, men de har været rigtig meget i reden i år, siger Kim Skelmose, der er leder af DOF's Projekt Ørn.

Den 7. april klækkede det første æg, og dagen efter fulgte det andet med. Nu er ungerne blevet så store, at de stort set ikke befinder sig i reden længere. 

quote der har været mange fantastiske øjeblikke, som har beriget os

Kim Skelmose, leder, DOF's Projekt Ørn.

- Det lakker mod enden, og vores plan er, at vi slukker kameraet i løbet af næste uge, siger Kim Skelmose. 

- Det har været et brag af en sæson, vi er virkelig blevet beriget med nogle gode stunder.

En sæson med drama

Dramaet for denne sæsons Ørne-TV begyndte allerede ved æggenes udklækning. For selvom der i år er kommet to stærke unger, så var der store forventninger, da der var blevet lagt tre æg. 

Sådan så de små ørneunger ud i ugerne efter de kom ud af æggene.

Men efter de to første æg klækkede, kom den tredje aldrig med, og Kim Skelmose måtte indse, at det ikke skulle være en sæson med tre unger.

Men selvom det havde været sjovt at følge tre unger, har sæsonen alligevel været spændende for Kim Skelmose at følge med i. 

- Der var blandt andet de dér krager, der generede dem i næsten to uger. Men det klarede de også, siger Kim Skelmose, som dog ikke har et tidspunkt i løbet af sæsonen, som han synes var ekstra mindeværdigt. 

- Jeg vil hellere sige, at der har været mange fantastiske øjeblikke, som har beriget os.

Bliver forhåbentlig ynglefugle

De næste fire til fem år vil ørnene bruge tiden på at flyve rundt, hvor de skal socialisere sig, men vigtigst af alt skal de blive gode til at jage og overleve.

Læs også
Landskendte ørneunger er på nippet til at flyve fra reden
Læs også
Landskendte ørneunger er på nippet til at flyve fra reden

- Det er livets hårde skole. Hvis de ikke lærer at jage, så dør de. Færdig bum. 

Han har et håb for, hvor ørneungerne ender henne i fremtiden. 

- Jeg håber, at de klarer skærene de næste par år. Og så kan vi håbe, at de selv bliver ynglefugle her i Danmark, så vi kan følge dem og aflæse vores ringmærkning, siger Kim Skelmose, som dog tilføjer, at hvis de skulle flyve til udenlands, er det stadig muligt at få informationer fra kollegaer i udlandet. 




Nyhedsoverblik