Nyt fællesskab for krigsveteraner åbner

Dansk Idrætsforbund og Maribo skytteforening åbner for nyt fritidstilbud til Lollands 224 krigsveteraner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skadede krigsveteraner får nu helt nye muligheder for at mødes på Lolland. 

Dansk Idrætsforbunds soldaterprojekt har nemlig åbnet en ny afdeling af deres såkaldte Safe Zones, et idrætstilbud for fysisk såvel som psykisk skadede veteraner.

Fællesskabet i Maribo bliver sit 43. af sin slags og det ottende i regionen, men det er ikke en klassisk idrætsdisciplin, som løb eller svømning, de kommer til at tilbyde i Maribo. I stedet er det skydevåben veteranerne skal mødes over.

quote Det giver dem luft og lyst til at finde en ny mening med deres liv

Andreas Carlsen, konsulent, Dansk Idrætsforbunds soldaterprojekt

- Det lyder måske underligt i nogles ører, at krigsveteraner med psykiske og fysiske mén skulle have lyst til at stå med våben i hænderne i en skytteforening. Men her er det vigtigt at huske på, at angst, PTSD, depression og andre psykiske lidelser ikke nødvendigvis kommer af krudt og kugler, det kan komme af mange ting, siger Andreas Carlsen, der er konsulent på Dansk Idrætsforbunds soldaterprojekt, og fortsætter:

- For mange tidligere soldater er netop skydning, der hvor de ved, at de har kompetencer og føler sig hjemme. Især når de befinder sig i en skydeklub, hvor de ved de er i trygge rammer, og hvor der er kontrol.

Fællesskabet for veteranerne er finansieret af Lolland Kommune og delvist af Dansk Idrætsforbunds soldaterprojekt.
Fællesskabet for veteranerne er finansieret af Lolland Kommune og delvist af Dansk Idrætsforbunds soldaterprojekt. Foto: DIF

Andreas Carlsen fortæller, at der kan være andre veteraner, der ikke vil have det godt med hverken larmen eller lugtene, og til dem tilbyder de andre former for fællesskaber for eksempel yoga og mindfulness i Nykøbing Falster.

Givtigt fællesskab

Der er indtil videre tilmeldt seks tidligere veteraner til eftermiddagens arrangement, som bliver det første af sin slags i skydeklubben. Det er planen, at det skal være en ugentlig begivenhed, som de tidligere soldater kan deltage i.

- Det vigtigste er ikke sporten, det handler om at bringe en gruppe ud i et fællesskab. Det er vigtigt, at de oplever nogle succeser ved at være sammen med andre mennesker, siger Andreas Carlsen.

Projektet har også været afholdt i Slagelse Skytteforening, hvor de hen over sommeren hver mandag har haft krigsveteraner på besøg, og her har fællesskabet været en succes.
Projektet har også været afholdt i Slagelse Skytteforening, hvor de hen over sommeren hver mandag har haft krigsveteraner på besøg, og her har fællesskabet været en succes. Foto: DIF

Safe Zones bliver arrangeret i samarbejde med lokale idrætsforeninger, som bidrager med instruktører og faciliteter.

Dansk Idrætsforbund regner med, at cirka 10-17 procent af de danske krigsveteraner passer i målgruppen for projektet.

- For mange er deres hjem deres primære sikkerhedszone, men ved at sætte dem i de her fællesskaber, kan de møde nogle ligesindede og den samme tovholder uge efter uge, og det giver dem luft og lyst til at finde en ny mening med deres liv, siger Andreas Carlsen.

Det er planen, at projektet i Maribo som minimum fortsætter det næste år.
Det er planen, at projektet i Maribo som minimum fortsætter det næste år. Foto: DIF

Fællesskabet for veteranerne er finansieret af Lolland Kommune og delvist af Dansk Idrætsforbunds soldaterprojekt.

Projektet har også været afholdt i Slagelse Skytteforening, hvor de hen over sommeren hver mandag har haft krigsveteraner på besøg, og her har fællesskabet været en succes.

- Der har været mellem syv og tolv personer hver gang i Slagelse, så det har virkelig været en succes, og det håber vi også, at der bliver i Maribo, siger Andreas Carlsen.

Det er planen, at projektet i Maribo som minimum fortsætter det næste år. Du kan læse mere om projektet her.


Nyhedsoverblik