Nysted Bådelaug trætte af oversvømmelser – bygger egen sikring mod vandet

Efter flere oversvømmelser har Nysted Bådelaug bygget deres egen sikring mod stormflod.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Man kan næsten beskrive det som lego for voksne. På havnen i Nysted var 20 mand fra bådelauget lørdag i gang med at samle deres helt nye værn mod stigende vandmasser.

- Vi er ved at lave et plankeværk om bådelauget, så vi kan holde vandet ude. Det er selvfølgelig ikke plankeværket, der skal holde vandet ude, men de presenninger, der skal sidde på, siger Benny Svenden, der er bestyrelsesmedlem i Nysted Bådelaug og en af mændene bag den nye højvandsikring.

quote Vi synes, det er sjovere at udtænke et system end at reparere efter højvande

Anne Svendsen, Nysted Bådelaug

Planerne om den hjemmebyggede sikring begyndte for et år siden, og lørdag skulle de altså sætte det op for første gang. Ikke fordi der er lige nu er fare for oversvømmelser, men fordi de gerne vil være klar til, når vandet en dag kommer.

Stormflod
Læs også
Stormflod i Nysted Havn - vandskader og tang på væggene
Stormflod
Læs også
Stormflod i Nysted Havn - vandskader og tang på væggene

Princippet i højvandssikringen er ret simpelt. Man skal blot bruge pressininger, et hjemmebygget stakit og nogle pumper.

- Der kommer til at gå en pressining en meter op af plankeværket og så en meter ud i terrænet. Når der så kommer vand på, så er det vandtrykket der gør, at tingene forbliver nogenlunde tætte. Det bliver ikke helt tæt, så derfor bliver der etableret to pumper på den anden side af stakittet, siger Benny Svendsen.

Ret beset så ved de faktisk ikke om deres løsning virker, men de har haft mange folk til at kigge på projektet.

- Det er en flok blandede håndværkere, der har udtænkt det. Det er tømre, murer og en kloakmand, hvad der nu er af medlemmer i et bådelaug. Der er mange gode hænder, siger Anne Svendsen, der er er medlem af Nysted Bådlaug og hjalp til lørdag.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lørdag var medlemmerne af Nysted Bådelaug i fuld gang med at opsætte og teste den nye sikring mod oversvømmelser.
Lørdag var medlemmerne af Nysted Bådelaug i fuld gang med at opsætte og teste den nye sikring mod oversvømmelser. Foto: Line Strand - TV2 ØST

Træt af oversvømmelser

Ideen til det højvandsikringen kommer efter, at Nysted Bådelaug flere gange har været ramt af oversvømmelser. I 2017 og 2019 blev de senest ramt af stormflod, hvor vandet stod mindst 1,5 meter over normalen. Hver gang har de haft ødelæggelser for 300.000 kroner.

- Vi har et opvarmet klubhus med alt det som et veltilpasset klubhus indeholder i dag. Det gider vi ikke have ødelagt af højvande. Vi synes, det er sjovere at udtænke et system end at reparere efter højvande, siger Anne Svenden.

Med det nye system forventer de, at de kan holde vandet ude op til to meter over normalen, hvor de altså allerede før havde problemer, hvis vandet steg 1,3 meter.

Artiklen fortsætter under billedet.

Anne Svendsen fra Nysted Bådelaug viser her planen over højvandssikringen.
Anne Svendsen fra Nysted Bådelaug viser her planen over højvandssikringen. Foto: Line Strand - TV2 ØST

Inspirerer andre

Det er ikke kun Nysted Bådelaug, der har brug for at sikre sig mod vandet. Flere af de omkringliggende huse og restauranter er også tidligere blevet oversvømmet. Derfor var naborestauranten Restaurant Ö også forbi, for at se på den nye sikring.

- Vores problem er, at vi ikke er særlige handy, så vi vil ikke selv kunne bygge det. Så skulle vi have nogle håndværkere til det. Men de kunne jo lave et lille firma, så vi kan få dem til at lave det hos os, siger Lea Dam Jensen, der er kok og medejer af Restaurant Ö.

I indslaget her kan du se, hvordan bådelaugets sikring mod oversvømmelser virker. Artiklen fortsætter under videoen.

 

Også flere foreninger fra Nykøbing Falster kiggede fordi havnen i Nysted lørdag. De kæmper nemlig også selv med oversvømmelser, når vandet står højt.

- Jeg tænker, det er en rigtig god løsning. De watertubes som man ellers også kan bruge, de koster jo en formue. De har fundet nogle løsninger ved at bruge noget arbejdskraft. Jeg synes, de har taget højde for rigtig mange ting. Det er noget, vi andre godt kan bruge, siger Jenny Heinrichs, der er bestyrelsesmedlem hos Sundets Venner på havnen i Nykøbing Falster.

Selvom det nye system ikke er blevet testet med vand endnu, så er medlemmerne er dog ikke i tvivl om, at det nok skal virke, når det først gælder.

Læs også
Ny klimasø skal forhindre oversvømmelser: - Det er afgørende at gøre noget nu
Læs også
Ny klimasø skal forhindre oversvømmelser: - Det er afgørende at gøre noget nu

- Det er jo Kong Neptun, der bestemmer, hvornår vi skal prøve det, men ja selvfølgelig virker det. Det er vi næsten sikre på, siger Benny Svendsen.

Den hjemmebyggede højvandsikring har kostet 80.000 kroner at bygge.

 


Nyhedsoverblik