Ni ansatte stopper på lokalavis

En sparerunde på Lolland-Falsters Folketidende fører til, at næsten en fjerdedel af redaktionen stopper.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mediehuset Folketidende Gruppen, der blandt andet udgiver Lolland-Falsters Folketidende, er tvunget ud i en sparerunde på mere end fem millioner kroner.

Sparerunden sker som følge af stigende omkostninger og faldende annonceindtægter.

quote Fratrædelserne er kommet på plads på en mindelig måde

Ole Sloth, administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør

Det oplyser Ole Sloth, der er administrerende direktør og nyudnævnt ansvarshavende chefredaktør for Folketidende Gruppens udgivelser, til Mediawatch.

- Fem millioner kroner er en stor besparelse for et mediehus som vores. Fratrædelserne er kommet på plads på en mindelig måde, og vi har haft et godt samarbejde med tillidsrepræsentanterne. Der var flere, der henvendte sig med ønsket om en fratrædelsesordning, og når regnestykket går op, har vi to vakante stillinger, lyder det til Mediawatch.

Læs også
Lokalavis får ny chefredaktør efter 11 år
Læs også
Lokalavis får ny chefredaktør efter 11 år

Seks medarbejdere på selve Lolland-Falsters Folketidende har ifølge mediet forhandlet sig til en fratrædelsesaftale. Mange af fratrædelserne sker i mediehusets fotoafdeling.

Desuden har en funktionæransat fået en frivillig fratrædelse, og to studieværter på Radio Sydhavsøerne er blevet opsagt.

Lolland-Falsters Folketidende har eksisteret siden 1873. Det vil sige, at avisen i oktober 2023 fylder 150 år.