Narkosmugler idømt otte års fængsel

Otte års fængsel. Det var dommen over en 51-årig narko-smugler, der i april blev stoppet ved færgen i Rødbyhavn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der var bid, da toldere og politi i april i Rødby Færgehavn slog til mod en 51-årig mand fra Montenegro .

Skjult i side- og loftspaneler på mandens bil lå ikke færre en syv kilo kokain, samt 4000 ulovlige piller. I bilen lå også ulovlige våben som peberspray og to totenschlægere. 

- Manden er både svensk og montenegrinsk statsborger, og det er vores klare overbevisning, at han skulle videre til Sverige med narkoen. Selv har han ikke villet hjælpe, for han nægter ethvert kendskab til det hele, siger politikommissær Peter Damgaard fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Den 51-årige montenegriner blev tirsdag aften ved retten i Vordingborg idømt otte års fængsel og udvist for bestandigt af Danmark. Han overvejer nu, om han skal anke dommen.

Anholdelsen af manden har været hemmeligholdt "af efterforskningsmæssige hensyn", oplyser Peter Damgaard.

I forbindelse med dommen fik manden oven i sin dom konfiskeret 17.500 euro og sin Volvo.

Mest læste

play
calina-2

Kvinder går utrygge hjem fra byen - nu har fire gymnasiepiger opfundet en løsning

play

Fare for sammenstyrtning på fjernvarmeværk efter eksplosion

play
Skælskør politi

Politi massivt til stede i Skælskør

play
Louise og Vega

Louise mistede sin datter - nu har hun en bøn til alle pårørende

Se flere