Nakskov har fået en officiel naturpark

Friluftsrådet har givet Naturpark Nakskov Fjord det officielle mærke 'Dansk Naturpark"

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nakskov Fjord modtager som det femte naturområde i landet Friluftsrådets mærkning som "Dansk Naturpark".

Mærket gives til større sammenhængende områder, der sætter fokus på at benytte og beskytte naturen i Danmark.

- Vi ønsker Naturpark Nakskov Fjord et stort tillykke med mærkningen 'Danske Naturparker'. Forhåbentligt bliver det til stor glæde og gavn for både naturen og befolkningen, at Nakskov Fjord nu bliver en del af netværket af naturparker, som vil understøtte mulighederne for flere enestående naturoplevelser og sætte fokus på lokal identitet og udvikling, siger Flemming Larsen, der er formand for Danske Naturparkers Nationalkomite og medlem af Friluftsrådets bestyrelse i en pressemeddelelse.

- Vi er glade og stolte

Den nye mærkning er noget, der betyder noget for Henrik Høegh, der er formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Lolland Kommune.

Han understreger, at området har undergået en større udvikling for netop at gøre området mere attraktivt. Og derfor er de i kommunen både glade og stolte over, at det nu er lykkkedes at få optaget parken som "Danske Naturpark"

- Mærkningen giver nye muligheder for fortsat at udvikle naturparken og ikke mindst at øge opmærksomheden på dens mange kvaliteter, siger Henrik Høegh, formand for Klima-, Miljø og Teknikudvalget i Lolland Kommune.

Naturpark Nakskov Fjord strækker sig over 8675 hektar og består af 10 øer og holme. Det gør fjorden til den mest ø-rige i landet.

Lolland Kommune indvier den nye naturpark, ved et arrangement som afholdes tirsdag den 3. maj

 

De fem Danske Naturparker

  • Naturpark Nakskov Fjord
  • Naturpark Maribosøerne
  • Naturpark Åmosen på Sjælland
  • Naturpark Vesterhavet
  • Naturpark Amager

 


Nyhedsoverblik