Murerstuderende på historisk job

Elever fra uddannelsesinstitutionen CELF er med til at sikre en 600 år gammel klosterruin i Maribo.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 - Det er så smukt, siger Mikkel Løndahl Hansen fra Nykøbing Falster.

Han er murerstuderende hos CELF og er af Museum Lolland-Falster hyret til at sikre den gamle klosterruin ved Søndersø i Maribo. Og for ham er det helt specielt at kunne sige, at han er med til at bygge på en historisk ruin.

Arbejdet gik i gang i dag og fortsætter et par måneder. Sikringen af ruinen sker i øvrigt efter de ældgamle forskrifter.

- Vi anvender en mørteltype, der blev brugt i middelalderen og selvfølgelig munkesten af den korrete type, siger murer fra Museum Lolland-Falster Finn Jensen.

Den gamle klosterruin er en vigtig del af Maribos historie og direkte årsag til, at byen i år fejrer sin 600 års fødselsdag.

- Det er en vigtig del af hele Maribos identitet. Hele byen er opkaldt efter klosteret, der kom til at hedde Maribo. Og det havn hører vi første gang i årene omkring 1416, og derfor er det jubilæumsår i år, siger Leif Plith Lauritsen, middelalderarkæolog på Museum Lolland Falster.


Nyhedsoverblik