Mand truede genbo med økse

En 48-årig kvinde fra Krønge ved Maribo blev onsdag truet med økse af sin genbo, der kort tid forinden havde smadret hendes bils baglygter med øksen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Onsdag aften klokken 18.30 måtte politiet rykke ud til en ejendom på Bursøvej i Krønge ved Maribo, hvor en 48-årig kvinde var blevet truet med økse af sin genbo.

Manden havde forinden smadret baglygterne på kvindens bil, og da politiet kom, stod han stadig med øksen i hånden i sin have.

Han smed den dog fra sig, da betjentene bad ham om det.

Det viste sig, at den 58-årige mand var noget ude af balance. Han blev anholdt uden dramatik og sigtet for trusler på livet.