Mand fængslet for sexovergreb på et barn

En 45-årig mand fra den østlige del af Lolland blev tirsdag fængslet for seksuelle overgreb på et barn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

 Indtil videre er politiet tilbageholdende med at oplyse yderligere om sagen. Men ifølge vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen er manden sigtet for at have forgrebet sig på et barn under 15 år igennem en periode.

Offer og gerningsmand skulle ikke være i familie, men politiet vil ikke oplyse, hvilken forbindelse der er mellem dem. Manden blev fængslet for to uger ved et lukket retsmøde.

/ritzau/