Mand død i brand i Nakskov

En mand er død i en brand i en lejlighed i Nakskov.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En mand i 60’erne er omkommet efter en brand i Nakskov mandag aften.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Meldingen om branden kom klokken 19.06, og den afdøde blev kort efter fundet død i sin seng, oplyser vagtchef Anders Mikkelsen.

Politiet undersøger lige nu, om der er pårørende, der skal underrettes om branden.

Politiet formoder, at rygning i sengen er årsag til branden, men det skal nu undersøges nærmere.

De øvrige beboere i opgangen blev evakueret mens der blev luftet ud i ejendommen.


Nyhedsoverblik