Kratluskere og miljøforkæmpere får lov at kigge tunnelbyggeri i kortene
På en ny hjemmeside får alle nu lov til at følge med i naturens helbred, når den nye Femerntunnel fra næste år bliver bygget frem mod 2029.
Forberedelserne til byggeriet af den 18,2 kilometer lange Femern Bælt-tunnel mellem Danmark og Tyskland skrider frem, og i det nye år vil gravemaskinerne gå i gang med at udgrave den rende, som selve tunnelen skal ligge i på bunden af farvandet.
Byggeriet og gravearbejdet i havbunden i særdeleshed har særligt naboerne på den tyske side af bæltet udtalt sig kritisk om. Man er bekymrede for die umwelt (miljøet, red.). Men nu får både naboer, miljøforkæmpere, kratluskerne og andre interesserede let adgang til de mange miljømålinger, der følger med byggieret.
Ægir er en mulighed for at invitere offentligheden tæt på vores arbejde
På en ny hjemmeside ved navn Ægir bliver samtlige målinger og prøver fra byggeriet lagt frem, så alle og enhver får mulighed for at kigge Femern A/S, der er bygherre på tunnelen, i kortene.
- Vi har lavet Danmarkshistoriens mest grundige miljøundersøgelser, hvor vi nærmest har kortlagt hver eneste fugl, fisk og plante i Femernbælt. Det har vi gjort, for at sikre, at vi påvirker naturen, miljøet og klimaet mindst muligt, mens vi bygger Femern Bælt-tunnelen, forklarer Jens Villemoes, pressechef for Femern A/S til TV2 ØST, og tilføjer:
- Alt den viden vil vi som bygherre gerne have, at så mange får glæde af som muligt. Ægir er en mulighed for at invitere offentligheden tæt på vores arbejde og formidle alt den viden, vi indhenter.
Alle skal kunne følge med
Senest har Femernbælt A/S udsat miljøbøjer, som i realtid skal overvåge blandt andet strømforhold, bølger og plankton, men også mængden af sand i vandet, når gravearbejdet af tunnelrenden begynder – noget som særligt har vakt bekymring fra tysk side.
VIDEO: Se Femern A/S sætte miljøstationer ud i havet.
- Portalen er forbundet direkte med miljøbøjerne, som vi har sat op i Femern Bælt. Med dem kan vi døgnet rundt følge med i, hvordan det ser ud med blandt andet mængden af sediment – altså sand – hvor der er nogle strenge grænseværdier, som entreprenørerne skal holde sig inden for, forklarer Jens Villemoes.
I alt er portalen forbundet med 14 målestationer i og omkring Femern Bælt.
Det enorme datamateriale vil under normale omstændigheder blive samlet en eller i flere rapporter og dernæst blive lagt i et bibliotek.
- Her vil det oftest være utilgængeligt for alle andre end særligt interesserede forskere, siger pressechefen og tilføjer:
- Her gør vi noget helt andet, og lægger vores data frit tilgængelig på en hjemmeside, hvor både myndigheder, miljøorganisationer eller private borgere kan følge med.
Fra dansk side har kritikken af Femernforbindelsens påvirkning af miljøet været til at overse sammenlignet med de protester, der har været fra tysk side, hvor retssager endnu verserer. En mulig forklaring på denne forskel er, at vi i Danmark i mere end 30 år har været involveret i store bro- og tunnelbyggerier, som efterfølgende har vist sig at gavne miljøet.
- I Danmark har vi gode erfaringer med at håndtere miljøaspekter ved byggerier af denne type. På Femern-tunnelen læner vi os for eksempel meget op Øresundsforbindelsen, hvor der også er en sænketunnel gravet ned. Her kan man i dag se – og det taler for sig selv – at vandmiljøet aldrig har haft det bedre. Det giver ro i maven, men det betyder ikke, at vi hviler på laurbærrene, og miljøet vil være i fokus under hele byggefasen. Det er Ægir et eksempel på, understreger Jens Villemoes.
Naturforkæmpere er begejstrede
Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) er Femern Bælt-ansvarlig Michael Kruse begejstret for den nye portal fra Femern A/S.
- Dette er et genialt initiativ, og et godt eksempel på, hvordan vi i fremtiden bør arbejde med at skabe og udbrede viden, om den natur og verden vi lever i, siger han.
Dette er et genialt initiativ
Michael Kruse har fulgt projektet i 12 år, og ser klare fordele ved at give offentligheden indblik på den måde, som Femern A/S nu har valgt at gøre.
- Hvis ikke, man lægger alt frem, kan der opstå myter, som ikke holder vand ved nærmere undersøgelse, påpeger han og tilføjer:
- Det her giver endvidere et godt grundlag for, at diskussionen, om hvordan vi bruger naturen, kan foregå på et oplyst grundlag.
Gør godt for miljøet
Og de foreløbige måleringer er ifølge DN lovende.
- Det tegner rigtig godt. De er kun lige kommet rigtigt i gang – men de intentioner og metoder, de følger, er de bedst mulige ud fra den viden, vi har i dag, siger Michael Kruse.
Selvom der i forbindelse med byggeriet vil ske påvirkninger af havbunden, som på den korte bane forringer miljøforholdene, så viser tidligere erfaringer, at naturen ligefrem kan få det bedre.
- Erfaringerne fra Storebælt og især Øresund viser, at når du laver et indgreb her og nu, så forværrer du situationen. Men når du kigger på langt sigt, så har vi både fået bedre biodiversitet, bremset tilbagegang i arter og øget tilstrømning af iltet saltvand, siger Michael Kruse.
- Erfaringerne viser, at det kan gøres på sådan måde, at det er fordel for naturen.
Femern Bælt-tunnelen forventes bygget færdig i 2029. Foreløbigt er der dog endnu uafsluttede retssager i Tyskland, imens man fra dansk side gik i gang med byggeriet i januar 2020.
Ægir vil løbende blive udbygget, i takt med at nye data bliver behandlet, og vil på sigt dække hele det omfattende arkiv af miljødata, der er blevet indsamlet og vil blive indsamlet under byggeriet af tunnelen. Det drejer sig for eksempel om udviklingen i bestanden af marsvin i Femern Bælt, fugleforekomster og plante- og dyrelivet på havbunden i Femern Bælt, oplyser Femernbælt.
Link til ÆGIR
