Indbrudstyve stjal dyre cykler

En cykelforretning i Maribo blev i nat udsat for indbrud. Tyvene gik efter dyre designercykler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dyre designercykler af mærket ’Giant’ var målet, da tyve natten til tirsdag brød ind i Maribo Cykler på C. E. Christiansens vej.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Der er blevet stjålet dyre designercykler for et anseeligt beløb. I alt er der forsvundet 7 cykler, oplyser Anders Mikkelsen til TV2 ØST.

Usædvanelig forbrydelse

Han oplyser at tyvene er kommet ind i forretningen ved at fjerne et af vinduerne i facaden, og at der ikke er mange spor at gå efter i sagen.

- Det er usædvanligt at indbrudstyve på den måde går efter cykler. Men så længe de er mange penge værd er der jo nok tyve, der er interesserede, siger han.

Ifølge Folketidende.dk har de stjålne cykler en værdi på cirka 100.000 kroner.


Nyhedsoverblik