I weekenden ramte lidt af et unikum det lollandske boligmarked. Vejlø. 36 hektarer privat ø i Nakskov Fjord. Udbudt til salg for 14 millioner kroner.
Imens ejerne efter eget udsagn er afklarede om, at deres sidste kapitel på øen Vejlø i Nakskov Fjord er ved at blive skrevet, er der også dem, der stadig skal vænne sig til tanken.
- Jeg har været her en menneskealder jo. Sådan er det jo.
Ordene er Ludvig Jakobiks. TV2 ØST møder ham på hans daglige tur til Vejlø. Det er en fast rutine gennem fem årtier.
- Nu fylder jeg 75 i år til sommer – og jeg er kommet herovre, siden jeg var et par og 20 år, fortæller han.
Men det er da kedeligt jo. Hvis man ikke har noget at komme til jo
Det var Ludvig Jakobiks far, der anlagde øens æbleplantage. Selv har han trofast hjulpet øens nuværende ejere med stort og småt på øen.
Om også de nye ejere får brug for Ludvig Jakobik vides ikke. Ligeledes er det også op til de nye ejere, om øen også i fremtiden skal være åben for offentligheden og ikke mindst ø-lejren, hvis tilhørsforhold til Vejlø går lige så langt som Ludvig Jakobik.
- Jeg har ikke noget at skulle have sagt, jo. Intet.
- Men det er da kedeligt, jo. Hvis man ikke har noget at komme til, jo, siger han og gør en pause.
- Så må man håbe, det er nogen, der kommer for at føre det videre. Så at dem inde fra byen kan få lov at komme her, og lige så ø-lejren kan komme her. Det håber man da.
Håber du også, at du fortsat får lov til at komme her?
- Ja. Så må jeg lave mig en vandcykel og cykle her over. Der er ikke andet at gøre ved det, jo.
Ludvig Jakobik står midt på gårdspladsen ved øens eneste hus. Her høres kun fuglenes kvidder og vindens susen fra Nakskov-fjordens vande over trætoppene der omkranser stedet.
De følger mig op ad alléen hver evig eneste morgen
- Det er bare det, man kommer væk inde fra byen af, jo. Fra den støj. Her er jo fredeligt, jo. Her kan du høre fuglene fløjte. Ikke sandt. Det kan du sgu ikke inde i byen (Nakskov, red.), siger han og tilføjer:
- Se her, hvad jeg bliver mødt med hver eneste morgen.
Den 74-årige nakskovit med hang til et fredeligt ø-liv tager sin telefon frem og viser et foto.
- Det er et andepar og et fasan-par.
- De følger mig op ad alléen hver evig eneste morgen. De går nede ved cementkanten, og så følger de mig herop, og så får de et par håndfulde korn heroppe, hver evig eneste morgen.
- Og kokken ham kan jeg fodre fra hånden. Det er sgu sjovt.
Anders Fausing er en af en ejerkreds på tre, som nu har valgt at sætte øen til salg. Han har stået og lyttet på, imens Ludvig fortæller.
- Det er det halve af Ludvigs liv. Som jeg siger, han er næsten en del af inventarlisten. Han er kommet her lang tid før min tid, siger han og tilføjer:
- Men det kunne jo være de nye, der kommer, de siger, vi skal bruge en hånd. Og så er jeg da sikker på Ludvig er klar. For han er guld værd.