Hashsmuglere fanget i Rødbyhavn

To marokkanske mænd blev lørdag standset i forbindelse med kontrol i Rødbyhavn. Med sig havde de henholdsvis 1,8 kilo og 1,5 kilo hash.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

SKAT og Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi havde lørdag rutinemæssige fælleskontrol ved Rødbyhavn. Under kontrollen standsede de to marokkanske mænd på 30 og 26 år.

De to mænd viste sig at være i besiddelse af 1,8 kilo og 1,5 kilo hash.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Søndag blev de to mænd fremstillet i grundlovsforhør, hvor de begge fik straksdomme på henholdsvis 60 og 40 dages ubetinget fængsel.

Udover fængselsdommen er de to mænd blevet idømt indrejse forbud til Danmark de næste seks år.


Nyhedsoverblik