Fra kunstnerspire til biskop: Kom tæt på Marianne Gaarden

Marianne Gaarden kommer fra et job som teologisk konsulent i Helsingør Stift. Her har hun haft ansvaret for præsternes efteruddannelse og rådgivning af menighedsråd. Foto: Privatfoto

Det har ikke altid ligget i kortene, at Marianne Gaarden en dag skulle blive biskop. Som ung drømte hun om at blive kunstner.

Der var ikke mange, der havde forudset, at Marianne Gaarden en dag skulle iklæde sig en bispekåbe.

Hun var ikke kristen, hun kom ikke fra et kristen hjem, og som ung drømte hun om at blive kunstner. Men i sidste ende var det alligevel kristendommen, der blev hendes levevej.

Marianne Gaarden, der er opvokset i Brønderslev i Vendsyssel, tilbragte som teenager det meste af sin tid i en svømmehal, hvor hun svømmede konkurrencesvømning, var svømmetræner og livredder.

Hun drømte om at blive kunstner, hvilket i 90’erne førte hende til Barcelona, hvor hun gik på kunstnerskole.

- Det er endnu et af mit livs overraskelser. Men jeg er efterhånden blevet så gammel, at jeg forventer mig faktisk nærmest hvad som helst af mig selv. For jeg har ikke gjort noget af det, jeg troede, jeg skulle, har Marianne Gaarden tidligere udtalt til TV ØST.

Teologistuderende og præst

Men efter en diskussion med nogle gode venner om at slippe kontrollen i sit voksenliv, fandt hun ud af, at det var noget helt andet, hun skulle beskæftige sig med.

- Det var i den sammenhæng, at jeg blev spurgt om, hvad jeg så havde tillid til, der gjorde, at jeg turde slippe kontrollen. Mit svar var, at hvis man har tillid til Gud, kan man slippe kontrollen. Mit svar kom egentlig lidt bag på mig, men samtidig gav det hele pludselig mening, og det var startskuddet til at læse teologi, siger Marianne Gaarden.

I 2005 afsluttede hun teologistudiet på Københavns Universitet, og efterfølgende har hun været sognepræst i Frederiksborg Slotskirke og i Præstø-Skibinge Pastorat.

Sorg og omstrukturering

For ni år siden mistede Marianne Gaarden pludseligt sin mand, der også var far til hendes to drenge. Troen var hendes styrke i den efterfølgende periode, der var præget af stor sorg og en følelse af, at hendes verden faldt fra hinanden.

Det var også i den forbindelse, hun endnu en gang besluttede at omstrukturere sit liv. Hun gik i gang med en ph.d.-afhandling om kommunikationsprocesser i prædiken.

Hun afsluttede sin ph.d. i 2014, og efterfølgende har hun fungeret som lektor og teologisk konsulent i Helsingør Stift, hvor hun har haft ansvar for præsternes efteruddannelse.

Rykker med sin mand til Nykøbing Falster

I dag er hun 53 år og er blevet gift igen med Michael Schelde. Stik imod livets tidligere forventninger rykker de nu til Falster.

- Der gik et par måneder, fra jeg blev spurgt, til jeg sagde ja. Vi skulle jo være enige derhjemme, for det betyder jo, at vi flytter herned og forpligter os 100 procent til opgaven. Men heldigvis har jeg min families opbakning, siger Marianne Gaarden.

Blå bog

  • 53 år og mor til to voksne drenge
  • Opvokset i Brønderslev i Vendsyssel og datter af to lærere
  • Gift med Michael Schelde, leder af Grundtvig Centeret på Aarhus Universitet
  • Har gået på kunstskole i Barcelona i Spanien
  • Været sognepræst i Frederiksborg samt Præstø-Skibinge Pastorat
  • Skrevet ph.d.-afhandling om kommunikationsprocesser i prædiken
  • Teologisk konsulent ansat i Helsingør Stift med ansvar for præsternes efteruddannelse
     
Kilde Mariannegaarden.dk

Nyhedsoverblik

Grav i jorden og tænd bål: Ny milliongave skaber liv i Børnenes Skov

play-circle LYT

KFUM-spejderne i Toreby får én million kroner fra Nordea-fonden til at skabe et nyt leg- og læringsområde i Børnenes Skov ved Øster Toreby på Lolland.

Pengene skal blandt andet bruges til frugtlund, madpakkehus med grejbank, naturlegeplads og bålpladser, som skal åbne skoven endnu mere for lokale børn, unge og familier.

Det oplyser Klimaskovfonden i en pressemeddelelse.

Børnenes Skov ved Øster Toreby er en del af Region Sjællands projekt, hvor der plantes et træ for hvert nyfødt barn i regionen. Skoven er plantet i samarbejde med Guldborgsund Kommune, Region Sjælland og Klimaskovfonden, og lokale børn var med, da de første træer kom i jorden i maj 2025.

Leg- og læringsområdet skal især bruges af spejdere, skoler, daginstitutioner og børnefamilier i området. Her skal børn blandt andet kunne grave i jorden og lære om insekter, save i træ og høre om byggematerialer, kigge på dyr og planter og tilberede mad over bål og på grill.

- Vi er meget glade for at kunne etablere en leg- og læringsplads i Børnenes Skov, der kan blive til gavn for en lang række børn og unge i vores område, siger Lise Philipsen fra KFUM-spejderne i Toreby.

Børnenes Skov skal samtidig binde CO2, styrke biodiversiteten og skabe nye rekreative områder på Lolland. Region Sjælland har bevilget to millioner kroner over fem år til projektet Børnenes Skove, som årligt betyder plantning af cirka 6.500-7.000 træer og på sigt omkring 15 hektar ny skov.

- Skoven er en vigtig del af den CO2-reduktion, der skal ske i Danmark, og jo flere der ønsker at bruge skoven og bakke op om den, jo større incitament vil der være til at plante endnu flere, siger Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden.

Fartkontrol på motorvej: Her er resultatet efter onsdagens kontrol

play-circle LYT
Arkivfoto. Foto: Line Strand - TV2 ØST - Arkivfoto

Mere end 99 procent af bilisterne overholdt hastighedsgrænsen, da politiet onsdag mellem klokken 11.43 og 17.14 gennemførte en automatisk fartkontrol på Vestmotorvejen ved Korsør.

Alt i alt kørte 6.409 bilister forbi politiets kameraer - men kun 41 blev blitzet på grund af for høj fart.

Det oplyser politiet i deres døgnrapport.

Fartgrænsen på stedet er 110 kilometer i timen. Den højeste målte hastighed blev målt til 136 kilometer i timen.

Kommunal pulje støtter fire kulturprojekter i 2026

play-circle LYT
Kultur-, Fritids- og Folkesundhedsudvalget i Guldborgsund Kommune har bevilget støtte til fire kulturprojekter gennem FOKUS-puljen. Foto: Villa Marina

Fire tilbagevendende kulturprojekter i Guldborgsund Kommune får i 2026 del i 195.200 kroner fra FOKUS-puljen.

Kultur-, Fritids- og Folkesundhedsudvalget har fordelt pengene til dokumentarfilmfestival, sommerkoncerter og scenekunst for børn og unge på tværs af kommunen.

Det oplyser Guldborgsund Kommune i en pressemeddelelse. Udvalget lægger vægt på, at støtten går til aktører, der allerede har vist stærke resultater og stor lokal opbakning og dermed bidrager til et stabilt og mangfoldigt kulturliv.

CPH:DOX modtager 47.500 kroner til GULDBORGSUND:DOX 2026, der i marts bringer aktuelle dokumentarfilm, debatter og skoleforestillinger ud i blandt andet Stubbekøbing, Sakskøbing, Nysted og Nykøbing Falster. Villa Marina i Nysted får 30.000 kroner til ti sommerkoncerter, mens Teater Masken får 18.000 kroner til forestillingen Pyjamas Venner for børnehaver og 86.700 kroner til Dramaskolen 2026/2027 for børn og unge mellem 8 og 16 år.

- Det er fire projekter, som igen og igen har vist, at de skaber værdi for borgerne og styrker både fællesskab, fantasi og engagement hos børn, unge og voksne. Derfor er det naturligt, at vi fortsat bakker op om dem, siger udvalgsformand Katrine Burmann (S).

Vejbane spærret efter trafikuheld

play-circle LYT

På Holbækvej mellem Jyderup og Kalundborg er der sket et trafikuheld.

Det skriver DR P4 Trafik.

Helt præcist er uheldet sket mellem Eskebjergvej og Ærtebjergvej. Vejen har været spærret i begge retninger, men det skulle nu være muligt at passere, efter at den ene vejbane er blevet åbnet.

Bilister skal dog forvente kø, mens vejhjælp arbejder på stedet.

Sigtelse: Ægtepar stukket ned i eget hjem og frarøvet Pokémon-kort

play-circle LYT
Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

En 27-årig mand, som menes at stå bag et groft hjemmerøveri i Faxe Ladeplads i starten af januar, er blevet udleveret til Danmark fra Sverige.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport torsdag.

Røveriet gik ud over et yngre ægtepar. De blev overfaldet med en kniv og ramt af knivstik, har politikommissær Nikolaj Bork tidligere fortalt til Ritzau.

Torsdag formiddag bliver manden fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Næstved.

Grundlovsforhøret er endt med, at manden er blevet varetægtsfængslet til 12. marts, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge Sjællandske Nyheder, som var til stede i retten, blev der ifølge sigtelsen røvet Pokémon-kort til en værdi af mindst 300.000 kroner.

Kortene er samlekort fra den japanske serie Pokémon. Der findes også Pokémon-computerspil, tv-serier og film.

Parret blev desuden stukket med kniv i hovedet, ligesom kvinden blev ramt i ryggen og manden i halsen.

Manden er sigtet for røveri af særlig grov beskaffenhed og drabsforsøg, skriver mediet.

Røveriet blev anmeldt til politiet omkring klokken 20.30 om aftenen 4. januar.

Den 27-årige blev anholdt få dage efter røveriet i Sverige i samarbejde med svensk politi.

Han blev i den forbindelse begæret udleveret til Danmark.

Politiet har tidligere meldt ud, at det mener, at røverne gik specifikt efter værdier i parrets hus.

Tidligere har det også lydt, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mener, at der kan være flere gerningsmænd i sagen.

Sjællandske Nyheder skriver, at den anholdte mand nægter sig skyldig.

Der blev begæret lukkede døre ved torsdagens grundlovsforhør.

Artiklen er opdateret

Artiklen er opdateret efter grundlovsforhøret er afsluttet.

Politi søger vidner til mulig påsat bilbrand

play-circle LYT
En nærmere efterforskning skal nu fastslå, om der er tale om en påsat brand. Foto: Lars Dalsig - Nakskov Foto

Tidligt torsdag morgen kort før klokken 05 blev politi og brandvæsen kaldt ud til en bilbrand på Perlestikkergade i Nakskov.

Det bekræfter Kasper Frandsen, politikommissær i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

En Volvo er udbrændt, og en nærmere efterforskning skal nu vise, om der er tale om en påsat brand.

I den forbindelse hører politiet meget gerne fra eventuelle vidner, der har set noget mistænkeligt i området tidligt torsdag morgen.

Eventuelle vidner bedes henvende sig til politiet på telefon 114.

To biler kørt sammen ved Maribo

play-circle LYT

To biler er kørt sammen på Vestre Landevej ved Maribo.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Uheldet er sket ved frakørsel 48, når man kører ad Sydmotorvejen i sydgående retning.

Politi og redning er på vej, og stedet forventes ryddet tidligt på eftermiddagen.

Opdateret

Evakuering af personale bremsede flere tog

play-circle LYT
Torsdag formiddag holdt flere tog stille på Østbanen på grund af en evakuering. (Arkivfoto). Foto: Martin Stilling - TV2 ØST

Torsdag formiddag holdt en del tog stille på Østbanen.

Det skyldes en evakuering af personalet hos BaneDanmark, informerede Lokaltog klokken 10.10.

TV2 ØST har efterfølgende talt med Banedanmark, der oplyser, at det er personalet i trafikstyringscentret, der er blevet evakueret.

Ifølge Banedanmarks pressechef, Andreas Hald, skyldes det, at der torsdag formiddag gik en brandalarm på stedet, som dog viste sige at være falsk alarm.

- Systemet falder altid ud til den sikre side, så der er tog, der holder stille, fordi de simpelthen mangler instrukser fra trafikstyringen, forklarer Andreas Hald.

Klokken 10.30 er alt personale tilbage på pladserne igen, og Lokaltog bekræfter, at også togene kører igen.

Det er dog med forsinkelser på op til 20 minutter, hvilket også gælder enkelte tog på Lollandsbanen, lyder det.

Mænd lever nu i gennemsnit mere end 80 år - bare ikke i Region Sjælland

play-circle LYT
Ifølge Nicoline Rosenlund, sundhedschef i Sampension, hænger fremgangen i mændenes middellevetid sammen med, at der igennem længere tid har været større fokus på mænds sundhed. (Arkivfoto). Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

For første gang nogensinde har den gennemsnitlige levetid for mænd rundet 80 år.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der er offentliggjort torsdag.

Hen over det seneste er middellevetiden for mænd vokset med 0,4 år til 80,3 år. For kvinderne lyder stigningen på 0,2 år, og de lever nu 83,9 år i gennemsnit.

I Region Sjælland er mændenes levetid dog fortsat med til at trække statistikken nedad. Her lyder middellevetiden nemlig nu på 79,8 år. Mænds gennemsnitlige levealder i Region Sjælland er dog steget med 0,7 år i forhold til året før.

For kvinderne i regionen er levetiden til gengæld faldet en smule. Kvindernes levetid i Region Sjælland ligger nu ifølge Danmarks Statistik på 83,1 år mod de tidligere 83,4 år.

Generelt set halter danskerne fortsat lidt efter vores nordiske naboer.

I Norge og Sverige er den gennemsnitlige levetid for befolkningen som helhed over 83 år.

Kommune tjente millioner på aktier

play-circle LYT

2025 blev et positivt år på aktiemarkedet, og det nyder Slagelse Kommune godt af.

Kommunen tjente således 18,7 millioner kroner på investering i aktier og obligationer.

Det fremgår af en orientering til Økonomiudvalget.

Kommunen har hyret kapitalforvalterne SEB og Gudme Raaschou, som hver håndterer halvdelen af kommunens portefølje, som er på 440 millioner kroner. Og de to kapitalforvalterne har altså sikret kommunen et afkast på 4,25 procent.

Det er mindre end afkastet i 2024 og 2023, men væsentligt bedre end i 2022, hvor kommunen tabte på sine investeringer.

Minister vil sænke nitrat-grænse i drikkevand for at forebygge kræft

play-circle LYT

Miljøminister og minister for ligestilling Magnus Heunicke (S) er klar til at sænke grænseværdien for nitrat i drikkevandet i Danmark.

Det siger ministeren til DR, efter at en ekspertgruppe nedsat af Miljøministeriet har anbefalet at sænke grænseværdien fra 50 milligram til 6 milligram per liter.

Ifølge ekspertgruppen vil det kunne forebygge 50 til 70 tilfælde af tarmkræft om året i Danmark.

- Når ekspertgruppen, som jeg selv har nedsat, kommer med denne klare anbefaling, så er vi nødt til at følge den, siger Magnus Heunicke til DR.

Han kalder det desuden en "hastesag".

Ekspertgruppen kom med sine anbefalinger i december 2025.

Her oplyste brancheorganisationerne Danva og Danske Vandværker, at 215 vandværker har et gennemsnitligt nitratindhold på over seks milligram per liter over tre år.

Ifølge organisationerne vil en ny grænseværdi på seks milligram per liter have konsekvenser for omkring ti procent af den samlede almene drikkevandsforsyning i Danmark.