Forsvaret indstiller hjælpen ved grænsekontrollen - skal hjælpe med vaccinationsindsatsen

Forsvaret er blevet bedt om at hjælpe med sundhedsmyndighedernes opskalerede vaccineindsats. Det betyder blandt andet, at hjælpen til grænsekontrollen indstilles.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den midlertidige grænsekontrol ved Rødby og Gedser bliver lige nu hjulpet af Forsvaret. Men allerede fra tirsdag bliver det lavet om. 

Det sker i forbindelse med sundhedsmyndighedernes opskalering af vaccineindsatsen. Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse. 

quote Vi søger selvfølgelig en løsning, der har mindst mulig påvirkning på borgerne

Peter Ekebjærg, chefpolitiinspektør hos Rigspolitiet

Forsvaret indstiller dertil også hjælpen til grænsekontrol langs den dansk-tyske grænse i Sønderjylland samt bevogtningsopgaver i København.

- Forsvarets bidrag til blandt andet grænsekontrol og bevogtning er meget værdsat, men nu har Forsvaret fået en anden samfundsmæssig vigtig opgave, og det har vi naturligvis stor forståelse for. Det betyder, at vi midlertidigt skal bruge flere politiuddannede til at løse opgaverne med grænsekontrol og bevogtning, siger chefpolitiinspektør hos Rigspolitiet, Peter Ekebjærg i pressemeddelelsen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skal selv finde ressourcerne

I første omgang skal de politikredse, der får støtte fra forsvaret, selv finde ressourcerne. Dog vil det være nødvendigt at vurdere, om de skal bruge hjælp andre steder fra. 

- Det vil selvfølgelig betyde, at vi er nødt til at prioritere i forhold til opgaverne i en periode, men vi søger selvfølgelig en løsning, der har mindst mulig påvirkning på borgerne, siger Peter Ekebjærg. 

Læs også
Trusler udefra får Danmark til at forlænge grænsekontrol
Læs også
Trusler udefra får Danmark til at forlænge grænsekontrol


Forsvaret skal blandt andet bidrage med yderligere 400 personer til landets test- og vaccinationsindsats. 

Det ekstra støttebidrag indsættes løbende fra tirsdag, og de skal foreløbigt hjælpe frem til og med første uge af januar 2022.


Nyhedsoverblik