Onsdag aften blev et politisk flertal enige om en hjælpepakke til økonomisk trængte medier. Corona-situationen har sat en kæp i hjulpet på annoncesalget, som udgør en betydelig del af eksistensgrundlaget for især den trykte presse.
Det er nok det bedste, vi har turde håbe på i en svær tid, fordi vi mister mange annonceindtægter
Blandt dem er Lolland-Falsters Folketidende, hvor formand Lars Hvidtfeldt, senest til TV2 ØST fortalte om et fald på mellem 30 og 50 procent i annonceindtjeningen for marts, efter statsminister Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned.
Her sikrer den nye ordning kompensation på 60 procent af den samlede nedgang i annonceindtægter, hvis nedgangen i annonceindtægter har været på 30-50 procent.
Medierne får 80 procent i kompensation af den samlede nedgang i annonceindtægter, hvis nedgangen har været på 50-100 procent.
Det bedste, vi har ture håbe
Annoncerne udgør knap halvdelen af Folketidendes omsætning, så den økonomiske håndsrækning fra regeringen og folketinget vækker i udgangspunktet stor glæde, fortæller Jan Holmboe, administrerende direktør på Folketidende, i dag til TV2 ØST.
- Det er nok det bedste, vi har turde håbe på i en svær tid, fordi vi mister mange annonceindtægter. Det har vi mærket meget hurtigt, siger han.
Jan Holmboe har endnu ikke haft mulighed for at læse detaljerne i hjælpepakken på nuværende tidspunkt. Men han er ikke i tvivl om, at pakken bliver en hjælp.
- Vi ved ikke, hvor det ender endnu. Vi har ikke regnet på pakkerne, men det er en hjælp for os, fastslår han.
Står til at tabe millioner
Alene i marts har Folketidende tabt omkring 900.000 kroner, oplyser direktøren – og det tab står til at blive meget større, hvis annoncørernes lyst til at indrykke nye annoncer følger de prognoser, som Folketidende har beregnet sig frem til.
- Det er først i april, vi forventer, at det slår hårdt. Vi har lavet nogle scenarier. Uden at sætte konkrete tal på, bliver det et stort etcifret millionbeløb, vi taber – hvis det bliver, som det scenarie vi har sat op, siger Jan Holmboe.
Indtægterne fra annoncerne er af stor betydning forklarer direktøren. For der er et stort dækningsbidrag på annoncerne. Det betyder, at annoncerne ikke koster ret meget at producere i forhold til den indtægt, de bringer avisen.
- Og det mister vi på bundlinjen. Så vi må reducere vores omkostninger andre steder, og det gør vi.
De manglende annoncekroner går blandt andet ud over at kunne udvikle og fremtidssikre Folketidende forklarede formand Lars Hvidtfeldt forleden til TV2 ØST.
Ingen sparerunder i vente
At det faldende annoncesalg ligefrem truer avisen på eksistensen indenfor de kommende fire måneder, sådan som direktøren tidligere har ladet forstå i et interview med MediaWatch, er dog ikke tilfældet.
- Vi har et godt likviditetsberedskab, siger han i dag til TV2 ØST og tilføjer:
- Det er klart, vi bliver ramt hårdt, og er det noget, der går året ud – så er det en alvorlig situation for Folketidende.
Flere andre medier har allerede fyret medarbejdere. Det er blandt andet Altinget og Berlingske Media. Lokalavisen Helsingør Dagblad er blevet så hårdt ramt, at den risikerer at lukke i slutningen af april, skrev Ritzau onsdag aften.
- Det viser mig, at især vores lokale og regionale medier har været presset, også før krisen, fordi flere annoncerer digitalt i stedet for at bruge sin gode lokale avis. Det vil jeg virkelig opfordre alle til at gøre, sagde kulturminister Joy Mogensen (S) i forbindelse med, at hjælpepakken blev kendt.
Sådanne håndtag for besparelser, som man har set andre steder, er dog ikke noget, man agter at ty til på nuværende tidspunkt hos Folketidende.
- Vi kan sende folk på ferie, hvis de har restferie, og man kunne forestille sig, man kunne bruge en model, som hos Jysk Fynske Medier om at gå ned i løn. Men vi har end ikke henvendt os til vores tillidsvalgte om det – så det er ikke på tale, understreger Jan Holmboe fra Folketidende overfor TV2 ØST.
Et lille lyspunkt
Imens det lige nu ser meget dystert ud på annoncefronten, så har der alligevel været lidt mere aktivitet på telefonerne hos Folketidendes annonceafdeling frem mod næste udgivelse af ugeavisen.
- Vi synes, der er en lille lysning, forklarer direktøren.
Da marts måned kun blev halvt ramt, er det først i april, maj og juni, at Folketidende forventer at annoncesalget for alvor vil dykke – helt ned til 65 procent under budgettet, fortæller Jan Holmboe
- Noget tyder på, vi ikke når helt derned – men det er for tidligt at sige – men det er det vi føler med den næste ugeavisudgivelse.
Var afskåret fra hjælp
Det har ikke været muligt for medier som Folketidende at drage nytte af de tidligere hjælpepakker, som Regeringen sammen med de øvrige partier, har rakt ud til erhvervslivet.
- Vi kan ikke bruge de tidligere hjælpepakker, som var meldt ud, for vi kan ikke sende 30 procent af medarbejderne hjem eller over 50 personer, for så er vi nødt til at lukke vores udgivelser ned, forklarer Jan Holmboe.
- Det ville være en langt værre krise for os at skulle starte op igen. Vi er nødt til at holde gang i udgivelserne også i den forpligtigelse, vi har til at udsende aviser og orientere i lokalsamfundet.
Lolland-Falsters Folketidende har eksisteret siden 1873 og er øernes eneste dagblad. Derforuden driver avisen tre annoncefinansierede ugeaviser.
Foruden regeringen står Venstre, SF, De Radikale, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, De Konservative, Alternativet og de fire løsgængere bag hjælpepakken.
Det er forventningen, at ordningen vil komme til at koste i omegnen af 180 millioner kroner i 2020. Der er dog ikke noget loft.