Fatalt flystyrt mindes på Lolland

9. april markeres den tyske besættelse af Danmark i 1940. Men på Lolland mindes man også tre amerikanere, der mistede livet samme dato fire år senere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Datoen 9. april er i dansk bevidsthed forbundet med stor dramatik og tragedie. 

Det var denne dag i 1940, at tyske soldater invaderede og besatte Danmark. 

Men det var også denne dag, fire år senere i 1944, at en dramatisk hændelse udspillede sig over Lollands sydligste spids.

quote Jeg har været rundt med metaldetektor, og der findes stadig små dele fra flyet her

Ole Korsvig, tidligere chef for flyvehjemmeværnet lokale eskadrille

Efter et stort bombetogt over Nazityskland var et amerikansk B-24 Liberator-bombefly med kaldenavnet Lovely Lady fløjet nordpå med tyske jagerfly efter. 

Bombeflyet blev beskudt, og to besætningsmedlemmer mistede livet. 

Sådan så resterne af flyet ud.
Sådan så resterne af flyet ud. Foto: Privatfoto

Flyet var på nedstyrtningskurs, og de resterende besætningsmedlemmer sprang løbende ud i faldskærm. Den ene dog i for lav højde, og derfor mistede han også livet.

Flyet styrtede ned i Lungholm Inddæmning på Lollands sydlige spids. 

Derfor er en mindesten rejst for de tre omkomne, og i dag markerede man 80-året for hændelsen.

Det var et dramatisk syn for 80 år siden, da bombeflyet "Lovely Lady" styrtede ned på det sydlige Lolland.
Det var et dramatisk syn for 80 år siden, da bombeflyet "Lovely Lady" styrtede ned på det sydlige Lolland. Foto: Cecilie Tarp - TV2 ØST

- Det betyder meget, at vi stadig bliver mindet om, at nogen har betalt den højeste pris, for at vi kan have det godt i dag, siger Bruno Frederiksen, der selv er tidligere udsendt for FN’s fredsbevarende styrker, og som bor ikke langt fra mindestenen.

Mindesten var på vej væk

Mindestenen for de tre allierede tab blev rejst den 5. maj 1946, men for 20 år siden var der snak om, at den skulle flyttes, fordi den lå for afsides. 

Det mente Ole Korsvig dog ikke. Han var dengang chef for flyvehjemmeværnet lokale eskadrille og tog derfor initiativ til at give stenen nyt liv.

- Og det gjorde vi så ved, nøjagtigt som i dag, at samle mænd og kvinder og holde en ordentlig seance på 60-årsdagen, fortæller han.

Bruno Frederiksen vil blive ved med at komme til mindehøjtidelighederne, så længe han kan.
Bruno Frederiksen vil blive ved med at komme til mindehøjtidelighederne, så længe han kan. Foto: Lars Andersen - TV ØST

Det er vigtigt for Ole Korsvig, at stenen står, hvor den står, fordi det var netop her, at flyet styrtede ned. Det har han ved selvsyn konstateret.

- Jeg har været rundt med metaldetektor, og der findes stadig små dele fra flyet her, så det er det fuldstændigt rigtige sted, siger han.

Mindestenen for de tre omkomne soldater fra USA blev rejst i 1946.
Mindestenen for de tre omkomne soldater fra USA blev rejst i 1946. Foto: Cecilie Tarp - TV2 ØST

Seancen var en succes med besøg fra den amerikanske ambassade, og siden er styrtet blevet markeret på denne dato med besøg af 50-80 mennesker.

Amerikansk besøg

Siden dengang for 20 år siden har mindestenen haft ganske prominent besøg. 

I 2006 var andenpiloten, som overlevede flystyrtet, nemlig på visit.

- Han var på tur i Norden med sin familie, og så inviterede vi ham herud, så han kunne se hvor de tre mænd fra hans besætning omkom, fortæller Ole Korsvig.

Det var Ole Korsvig, der for 60 år siden gav stenen nyt liv, og i dag er der mindehøjtidelighed hvert år den 9. april.
Det var Ole Korsvig, der for 60 år siden gav stenen nyt liv, og i dag er der mindehøjtidelighed hvert år den 9. april. Foto: Lars Andersen - TV ØST

Selvom der er mindehøjtidelighed hvert år, så var årets markering særlig, da det er præcis 80 år siden, at roen på Sydlolland blev afbrudt af et flammehav, da det store bombefly pløjede ned i marken.

Derfor var der igen i år officielt amerikansk besøg. Den amerikanske forsvarsattaché ved den amerikanske ambassade Shawn Wesley Dillingham havde således taget turen sydpå.

Forsvarsattaché ved den amerikanske ambassade Shawn Wesley Dillingham havde taget turen sydpå for at mindes de tre amerikanere, der mistede livet på stedet for 80 år siden.
Forsvarsattaché ved den amerikanske ambassade Shawn Wesley Dillingham havde taget turen sydpå for at mindes de tre amerikanere, der mistede livet på stedet for 80 år siden. Foto: Lars Andersen - TV ØST

- Der skete (amerikanske, red.) flystyrt over hele Europa, men jeg synes, det er fantastisk, at lokalsamfund gør det her hvert år; arrangerer mindehøjtideligheder for at anerkende de ofre, der blev gjort for 80 år siden, siger han.

Skal blive ved med at huske

Selvom det i dag både er 80 år siden, flyet styrtede ned, og 84 år siden Danmark blev besat af Tyskland, er det vigtigt fortsat at mindes de faldne og huske på krigens rædsler. 

Særligt da der nu er krig i Europa igen, mener Bruno Frederiksen.

Sådan så resterne af flyet ud, imens folk strømmede til.
Sådan så resterne af flyet ud, imens folk strømmede til. Foto: Privatfoto

- De unge mennesker i dag har jo slet ikke set den slags ting. Og nu har vi jo krigen tæt på mellem Rusland og Ukraine. 

- Så nu følger de nok lidt mere med og forstår, at det hurtigt kan blive alvor, selvom de fleste af os sagde, at det aldrig sker igen, forklarer han.

Læs også
Minut for minut - sådan besatte tyskerne Østdanmark den 9. april 1940
Læs også
Minut for minut - sådan besatte tyskerne Østdanmark den 9. april 1940

Står det til både Bruno Frederiksen og Ole Korsvig, så skal mindehøjtideligheden fortsætte længe endnu, på trods af at krigen efterhånden er en hel menneskealder siden.

- Hjemmeværnet er en afart af den gamle modstandsbevægelse. Og vi vil gerne mindes de her faldne krigere, og det gælder også de amerikanske. Så det betyder noget for mig, siger Ole Korsvig.

Sådan så resterne af flyet ud.
Sådan så resterne af flyet ud. Foto: Privatfoto

- Jeg vil blive ved med at komme her, så længe jeg har mulighed for det, og helbredet tillader det, siger han.

Ole Korsvig håber, at der i fremtiden kan laves en form for indhegning af mindestenen, da køer i dag går i området.


Nyhedsoverblik