¨

Et livsværk i ruiner

Foto: TV ØST

Det var den familieejede virksomhed Lystrup Grossisten, der brændte. Ejerne var ikke hjemme - men to familier tæt på den voldsomme brand blev evakueret.

- Det virkede, som om flammerne stod 10 meter op over bygning.

Naboen til virksomheden Claus Hansen, der i øvrigt også arbejder i firmaet, blev sammen med sin kæreste evakueret fra sit hus, der ligger tæt på Lystrup Grossisten. KL. halv to i nat stod der en brandmand inde i parrets soveværelse og råbte, at nu skulle de have tøj på og ud af døren.

OG det viste sig at være en alvorlig brand i det familieejede firma. Ejerne var ikke hjemme, men i følge virksomhedens bestyrelsesformand er ejerne chokerede over, at deres livsværk er lagt i ruiner af den altødelæggende brand.

Indsatsleder Carsten Andersen, Lolland Brandvæsen: - Hele butiksområdet og en del af lageret i den 1000 kvadratmeter store bygning er fuldstændig nedbrændt. Der er rigtig meget ødelagt - også den store lastbil, der stod tæt på bygningen.

Hverken politi eller brandvæsen har et bud på brandårsagen.

- Det er for tidligt at sige, hvor branden er opstået, siger indsatslederen.

I følge bestyrelsesformand i Lystrup Grossisten Viggo Ole Pannbacker vil ejerne, Heidi og Erik Lystrup, forsøge at genopbygge virksomheden.

I følge politiet ankommer brandtekniske eksperter formentlig i morgen for at undersøge brandstedet i håb om at finde frem til en brandårsag.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App