Enigt byråd vedtager prisstigninger på færgetakster

Et enigt byråd i Lolland Kommune er tirsdag aften blevet enige om at hæve priserne på færgetakser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Lolland Kommune har et enigt byråd tirsdag aften valgt at hæve priserne på færgetaksterne. Det betyder, at det vil blive dyrere at besøge Askø, Fejø og Femø for alle, der ikke har folkeregisteradresse på øerne.

I følge et notat fra Lolland Kommunes dagsorden fremgår det, at prisen for en voksenbillet til eksempelvis Fejø således vil stige fra 55 kroner til 70 kroner, hvilket er en stigning på 27 procent.

- Priserne på fossile brændstoffer stiger i det hele taget, og det går jo så ud over, om man kører el-bil, om man kører med diesel eller benzin, eller man tager færgen, så er priserne bare steget. Det har vi kun et sted at adressere hen. Det er til dem, der tager færgen, siger formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget Tine Vinther Clausen (V).

På grund af at priserne er steget på fossile brændstoffer, forventer Lolland Kommune at bruge 2,8 millioner kroner mere på brændstof i 2022. Det forsøger de nu at få dækket ved at pålægge billetpriserne et olietillæg.

Se, hvordan udvalgte billettyper kommer til at stige i pris i tabellen nedenfor.

TypeTakster pr. 01.01.22 FejøTakststigning FejøTakster pr. 01.01.22 FemøTakststigning FemøTakster pr. 01.01.22 22 AskøTakststigning Askø
Voksen5070851005570
Barn (4-16 år)202520252025
Barn under 4 år000000
Voksen månedskort335435600700365465
Voksen kvartalskort71586513601510840990
Voksen et halvt årskort129516552090245013251685
Voksen årskort186523953325385520552585
Personbil230290235295155215
Lolland Kommune

Hvis du ønsker at se prisstigninger på alle billettyperne, kan du læse dem i notatet her. Her skal du kigge under model B, som er den model, der er blevet vedtaget tirsdag aften.

Kunne vælge mellem to modeller

Byrådet havde to modeller for prisstigninger, som de kunne vælge imellem. Byrådet valgte at vedtage model B.

I model A skulle de stigende brændstofpriser finansieres på et halvt år. Derfor ville priserne i denne model også stige ekstraordinært meget i den periode, hvorefter Lolland Kommune forventede at kunne sætte prisen ned til et lavere beløb i 2023.

quote Det kan betyde, at der kommer færre gæster og turister til øerne. Det er der ikke rigtig noget at gøre ved.

Tine Vinther Clausen, formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Venstre

I model B vil Lolland Kommune hæve priserne med det halve i forhold til model A. Til gengæld skal prisstigningerne finansiere de stigende brændstofpriser på et helt år i stedet for et halvt år. 

Kan betyde fravalg af øer

I notatet fra kommunen står, at de ikke kan være sikre på, at prisstigningerne på færgeoverfarterne kan betyde, at flere fravælger at tage til de små øer.

- Det kan betyde, at der kommer færre gæster og turister til øerne. Det er der ikke rigtig noget at gøre ved. Vi har ikke rigtig noget andet sted, vi kan tage de penge fra, og vi er en kommune, der skal spare mange steder i vores budget for 2023 og 2024 for den sags skyld, siger Tine Vinther Clausen efter dagens byrådsmøde.

- Vi bliver nødt til at appellere til, at man skal komme alligevel og betale det ekstra, og så håber vi, at vi hurtigt kan regulere priserne ned igen, når det er at priserne falder på brændstofferne.

Er det ikke sårbart for de små øer som på den måde risikerer at blive endnu mere afskåret fra fastlandet?

- Jo, men det er der jo meget, der er. Det kan jo også være, at det har den modsatte effekt. At folk siger, nu tager vi også til øerne på grund af det her, fordi vi gerne vil vise jer, at vi støtter op. Der er altid til- og fravalg. Sådan er politik, og nu har vi valgt den her model B, som var den mildeste af de to, der var, så man tager over et år i stedet for et halvt år. Så håber vi, det går.

I notatet bliver der lagt op til, at priserne vil træde i kraft per 1. juli.


Nyhedsoverblik