Ejendom evakueret efter brand i frisørsalon

Flere beboere i en ejendom i Nygade i Nakskov blev evakueret, da der opstod brand i en frisørsalon i ejendommens stueetage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag klokken 2.46 blev Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Lolland-Falster Brandvæsen kaldt ud til Nygade i Nakskov på grund af kraftig røgudvikling fra en frisørsalon. 

Beboerne i ejendommen blev alle evakueret, mens brandvæsenet arbejdede. Klokken 4.00 var ilden slukket, og beboerne kunne vende tilbage. 

Beboerne i lejlighederne over frisørsalonen blev evakueret i forbindelse med branden, men kunne vende hjem kort tid efter.
Beboerne i lejlighederne over frisørsalonen blev evakueret i forbindelse med branden, men kunne vende hjem kort tid efter. Foto: Lars Dalsig - Nakskov Foto

Ingen kom noget til ved branden, og politiet skal nu undersøge brandstedet nærmere for at fastlægge brandårsagen, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 


Nyhedsoverblik