Døde køer: I Sverige driver de ind uden ører

Det er ikke kun på Lolland, der driver døde køer i land. Også i Sverige er der blevet fundet 3 døde køer ved stranden. Her er ørerne blevet skåret af dyrene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere steder er der fundet døde køer ved strandene den seneste uge. På Lollands sydkyst skyllede der lørdag en død ko i land ved Hyllekrog Strand, og ugen før drev en død ko ind ved Rødbyhavn.

Nu viser det sig ifølge svensk Metroxpress, at der også i vores naboland driver køer ind. Det skriver dansk Metroxpress. I Sverige er fundet af de døde køer dog mere makabert. Her har flere af dem fået skåret ørerne af, og fra Skånsepolisen lyder det fra Ewa-Gun Westford, der er informationsansvarlig, at hun aldrig har set noget lignende.

Endnu en ko fundet

Fundet af de 2 døde køer og nyheden om de svenske fund har fået Lolland-Falster Brandvæsen til at anmelde sagen til politiet, skriver folketidende.dk.

Tirsdag eftermiddag er der skyllet en død ko ind ved Skælskør.


Nyhedsoverblik