Dobbelt så mange tager færgen til Tyskland

Efter to svære år vrimler det igen med passagerer på færgeovergangene mellem Danmark og Tyskland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rederiet Scandlines har efter to år med corona-restriktioner vendt skuden og er igen tilbage i topform.

- Når man lever af at transportere folk mellem to lande, er det ikke lige sagen, når grænsen lukker, som den gjorde i foråret 2020. Men ovenpå de her to udfordrende år er der rigtig mange, der har haft lyst til at sætte kursen sydpå. Europæerne har haft lyst til at sætte kursen nordpå, og det har vi kunnet drage fordel af. Vi har haft travlt ombord på vores færger og i alle vores havne, siger Anette Ustrup Svendsen, der er kommunikationschef i Scandlines.

Siden skolernes sommerferie startede, har Scandlines transporteret over 1,3 millioner passagerer på rederiets to ruter mellem Danmark og Tyskland, Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock. Samtidig har rederiet rundet 400.000 biler på de to ruter. Det er ifølge Anette Ustrup Svendsen en fordobling i forhold til de to foregående år.

- I sommeren 2022 er vi nu tilbage på de tal, som vi havde i 2019, mens de to foregående år har været meget hårdt ramt af corona-restriktionerne, fortæller Anette Ustrup Svendsen.

faergen_er_i_havn_om_faa_minutter_.jpg
Læs også
Scandlines bløder - over halvdelen af passagererne forsvandt
faergen_er_i_havn_om_faa_minutter_.jpg
Læs også
Scandlines bløder - over halvdelen af passagererne forsvandt

Hen over sommeren har flyselskabet SAS måtte aflyse flere tusind afgange som følge af pilotstrejke og personalemangel, mens også Lufthansa har aflyst afgange som følge af personalemangel. Det har ifølge Anette Ustrup Svendsen betydet, at flere har taget bilen og er kørt sydpå.

- Vi sejler døgnet rundt på begge vores ruter mellem Danmark og Tyskland, så mens der har været uro andre steder, har man haft mulighed for at komme afsted som man ville med Scandlines

Svært at få nok personale

Efter den store stigning i antallet af passagerer har færgernes restauranter dog haft svært ved at rekruttere det nødvendige personale.

- Ligesom alle andre firmaer er vi udfordret af personalemangel. Ikke mindst denne sommer, hvor vi har brug for rigtig mange ekstra medarbejdere. Det har betydet, at vi har måtte lukke vores restaurant ombord på vores færger kl. 14, siger Anette Ustrup Svendsen.

Kø til færgen
Læs også
Kilometer lang kø til færgen - Scandlines går højsæson i møde
Kø til færgen
Læs også
Kilometer lang kø til færgen - Scandlines går højsæson i møde

Hun understreger dog, at det alligevel har været muligt for passagererne at få noget at spise og drikke ombord.

- Vi har holdt andre cateringoutlets åbne, så det på hver overfart har været muligt at få noget at spise og drikke. Udvalget har bare været mindre end normalt.


Nyhedsoverblik