I Bandholm er der et sted, der emmer af en særlig ro. Det er på Svanevig Hospice, hvor der er plads til 14 patienter. Her kan de få lindrende behandling og omsorg, mens de nærmer sig livets afslutning.
Men livet er ikke gået i stå endnu.
- Et hospice skal ikke være et trist sted. Det skal være et sted, hvor der er glæde, og der er noget energi, siger Ruth Bierre, der har været frivillig på stedet i mange år.
Derfor har de frivillige inviteret en flok livlige charmetrolde. 16 børn fra Bandholm Børnehus besøger Svanevig Hospice for at synge for de uhelbredeligt syge.
Et hospice skal ikke være et sted, der er trist. Det skal være et sted, hvor der er glæde, og der er noget energi.
Et hospice skal være fyldt med glæde
Et lys er tændt til minde om en patient, der er gået bort. Det sker med jævne mellemrum. Men det betyder ikke, at den sidste tid her på Svanevig Hospice, inden livet rinder ud, er sørgelig og farveløs.
Det sørger både personalet og de frivillige for, fortæller Ruth Bierre, der er frivillig på stedet.
Der kommer nemlig meget godt ud af det, når dem, der ligger på det yderste af livet, møder dem, hvor livet først lige er begyndt.
- Vi kan mærke på patienterne, at de får energi fra børnene og noget glæde, siger Ruth Bierre.
Børnenes sange og sangelege bringer også glæden og smilet frem hos 80-årige Rosa Pedersen. Hun er en af beboerne på hospicet, der modtager lindrende behandling.
- Jeg synes, det er fantastisk. Det kan ikke være bedre. Og man kan blive helt rørt over sådan en flok der. De er simpelthen så søde, siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet.
Børn skal have et naturligt forhold til døden
Børnene besøger hospicet et par gange om året. Håbet er, at besøgene kan give børnene et naturligt forhold til døden.
Og besøgene giver også anledning til et par gode snakke om et ellers svært emne hjemme i børnehaven. Det fortæller Pia Rasmussen, som er leder af Bandholm Børnehus.
I det store hele er jeg glad for at være her
- Nogle gange snakker man om forskellige aspekter af døden. Vi må tage det på børnenes niveau. Det er ikke noget med, at vi prøver på at gøre det til noget kæmpe stort, siger hun og fortsætter:
- Vi prøver til gengæld at nedbryde et tabu i forhold til, at det kan være rigtig svært at snakke om døden.
Det er da også en del af årsagen til, at de frivillige har inviteret børnene ind på Svanevig Hospice, forklarer Ruth Bierre.
- Vores håb er, at de her børn får det ind på en anden måde. For dem bliver det en naturlig del af livet. Døden er en naturlig del af livet, siger Ruth Bierre.
80-årige Rosa: - Jeg kan godt tage 14 dage mere
Både Rosa Pedersen og 72-årige Niels Lund Hansen har begge boet på hospicet i et par uger. Niels Lund Hansen er her på grund af dårligt hjerte.
På trods af de sørgerlige omstændigheder er de begge to taknemmelige for at bruge deres sidste tid på Svanevig Hospice.
- Man tænker sådan set på noget helt andet, end det man i grunden kom ind og skulle tænke på, fordi det er så rart at være her, siger Niels Lund Hansen om det er leve på hospice.
- I det store hele er jeg glad for at være her, siger Rosa Pedersen og fortsætter:
- Jeg kan godt tage 14 dage mere til, uden at det gør noget.
Efter denne artikel blev skrevet, blev Niels Lund Hansen udskrevet den 26. juni fra Svanevig Hospice. Han døde den 8. juli i år.