Børn kommer ikke på toilettet eller får skiftet ble - specialskole anklages for lovbrud

Flere mener, at Specialskolen Lolland begår lovbrud, og at børnene mistrives. Samtidig retter to politikere skrap kritik mod borgmesterens håndtering.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Maria Schouw Nielsen og hendes mand fra Nakskov er forældre til to børn på Specialskolen Lolland. 

De og adskillige andre mener, at skolen begår lovbrud og børnene mistrives.

- Det er børn, der ikke kan komme på toilettet, børn der ikke får talecomputere. Så de kan ikke sige, jeg er tørstig, jeg skal tisse, eller jeg er bange. Nogle af børnene bruger ble, og hvis den først bliver skiftet efter seks timer, når de kommer hjem, siger Maria Schouw Nielsen, om nogle af de ting, hun har oplevet fra skolen.

Specialskolen Lolland tilbyder specialundervisning til elever i folkeskolen, der bliver visiteret til skolen. 

quote Vi er dybt chokeret, det her skal være kommunens mest specialiserede område

Maria Schouw Nielsen, Nakskov


- Vi er dybt chokeret, det her skal være kommunens mest specialiserede område, siger Maria Schouw Nielsen.

104 underskrifter 

I søndags kunne TV2 ØST fortælle, at rekordmange forældre i vores region føler sig ignoreret og tilsidesat af kommunen, når de behøver hjælp til deres børns trivsel. 

Især er det den lange ventetid til en PPR - en psykologisk pædagogisk rådgivning, som frustrerer forældrene. Det er en vurdering, der skal laves for at børnene med specielle hensyn får den rigtige hjælp.

Læs også
Rekordmange forældre søger om hjælp til deres børn
Læs også
Rekordmange forældre søger om hjælp til deres børn

Men den kritik kunne sektorchef Lotte Christensen i Børn, Unge og Familie i Lolland Kommune ikke genkende.

Det forstår Maria Schouw Nielsen dog ikke. Hun har igennem lang tid prøvet at få politikerne til at se nærmere på både ventelister og mistrivsel på skolen. 

- Jeg har siddet i specialskolens bestyrelse som næstformand, hvor vi blandt andet har iværksat en underskriftundersamling, hvor 104 forældre skrev under på, at de var stærkt udfordret, siger Maria Schouw Nielsen.

Underskriftindsamlingen er både blevet sendt til borgmesteren og resten af byrådet. 

Politikere retter kritik mod borgmester

Nu går to byrådsmedlemmer ind i sagen. 

Leo Christensen fra Lokalisten Lolland og Bente Borreskov fra Enhedslisten beskylder borgmester Holger Schou Rasmussen (S) for at ignorere en lang række lovbrud, som de mener, bliver begået på skolen.

- Vi fandt den ene ulovlighed efter den anden. Til sidst satte vi det i system. Det er sådan, at hvis en politiker finder noget, der er ulovligt, så skal de henvende sig til borgmesteren eller nogle i ledelsen, og så overtager de ansvaret for at få det i orden, siger Leo Christensen.

Leo Christensen fra Lokalisten Lolland og Bente Borreskov fra Enhedslisten mener, at borgmesteren skal leve op til sine forpligtelser.
Leo Christensen fra Lokalisten Lolland og Bente Borreskov fra Enhedslisten mener, at borgmesteren skal leve op til sine forpligtelser. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Byrådspolitikerne mener, at skolen bryder mindst 15 punkter i Børne- og Undervisningsministeriets regler for specialundervisning. 

Blandt andet at skolen ikke lever op til reglerne for PPR, og så mener politikerne, at de har beviser for at magtanvendelse ikke registreres og håndteres korrekt.

Og nu vil de have at borgmesteren lever op til sine forpligtelser

- Jeg har sympati for de forældre, der kæmper deres børns sag. De skal have den undervisning, loven siger, de har krav på, men det får de ikke, siger Bente Borreskov. 

Ingen kommentar

Borgmester Holger Schou Rasmussen ønsker ikke at stille op til interview, men han siger, at klagen er sendt videre til kommunens administration, som vil se nærmere på den. 

Han fortæller desuden, at man i øjeblikket er ved at evaluere specialskolen, og man ikke har yderligere kommentarer før, den evaluering ligger klar. 

quote Det her handler om børnene. Hvis de børn ikke får den hjælp lige nu, ender vi med at uddanne dem til førtidspensionister

Leo Christensen (Lokalisten Lolland), Byrådsmedlem, Lolland Kommune


- Jeg kan garantere dig for, at kommunaldirektørens skrivelse ender ikke som låget på en syltekrukke, siger Leo Christensen og tilføjer:

- Det her handler om børnene. Hvis de børn ikke får den hjælp lige nu, ender vi med at uddanne dem til førtidspensionister. Det kan de få i deres 18-års fødselsdagsgave. Menneskeligt er det fuldstændig urimeligt.

TV2 ØST har forsøgt at få en kommentar fra skolederen på Specialskolen Lolland, Jørgen Danielsen. Han henviser til sektorchef for Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune, Espen Andersen. Men han har ingen kommentarer til sagen.




Nyhedsoverblik