Bliv kørt gratis til valgdøren

I Lolland Kommune kan borgerne få gratis transport til valgstederne, når de skal stemme til kommunal- og regionsrådsvalget 19. november.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lolland Kommune vil ligesom så mange andre gerne have flest muligt til at stemme ved kommunal- og regionsrådsvalget 19. november, og det skal i hvert fald ikke være transporten, der holder folk fra valgstederne. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

23. oktober besluttede kommunens valgbestyrelse at tilbyde gratis transport til valgstedet med Movias busser. Billetter kan afhentes i Borgerservice eller rekvireres på telefon 54 67 67 67 senest fredag 15. november. Billetterne bliver så sendt til hjemadressen.

Har man ikke mulighed for at benytte offentlig servicetrafik på valgdagen, tilbyder Lolland Kommune gratis kørsel med flextrafik. Ring og bestil kørsel senest fredag 15. november 2013 på telefon 54 67 67 67 eller udfyld en formular senest 15. november på www.lolland.dk/valg.


Nyhedsoverblik