Risiko for børnedødelighed er størst på Lolland - barske livsvilkår er årsagen

Det er godt at være velstillet. For børn af velstillede har mindre risiko for at dø tidligt i livet.

Det viser sig i tre undersøgelser, som børnelæge og professor Lone Graff Stensballe fra Rigshospitalet har været med til at lave om danske børns dødelighed.

Det fortæller hun til DR Nyhederne.

- Tallene viser, at selv i et land som Danmark, hvor vi har relativ lav social ulighed, er der forskel på børns risiko for at dø alt efter deres forældres økonomiske og sociale status, siger hun.

Undersøgelserne er lavet på baggrund af tal om alle danske børn i alderen 0-5 år født i perioden 1997-2016.

Fordi ressourcestærke danskere især samler sig i og omkring de større byer, er den beregnede dødelighed lavere her end i mindre befolkningstætte områder.

Har intet med geografi at gøre

Således er risikoen for at et barn dør, inden det fylder fem år, fire gange større i Lolland Kommune end i Frederiksberg Kommune, fremgår det af en opstilling, som DR har lavet, hvor et landkort er zone-inddelt efter børnedødelighed.

Men det har intet med geografi at gøre, om børn dør oftere. Det handler udelukkende om forskellige vilkår for rig og fattig, siger Anne Dalhoff Pedersen, funktionschef for Broen til Bedre Sundhed, der arbejder for at skabe bedre folkesundhed og mere lighed i sundhed på Lolland-Falster.

- Livsvilkårene på Lolland og Frederiksberg er meget forskellige. Når man ser på gennemsnitsindtægterne i de to kommuner er det ikke svært at forstå, at man er mere velstillet på Frederiksberg og har nogle andre ressourcer, men det er ikke fordi, vi har det dårligt på Lolland, siger hun.

- Det her handler om, at de livsvilkår og den mulighed området har for arbejdspladser og de muligheder, man har for uddannelse. Det, der sker i Udkantsdanmark, og som er den store ulykke her. De dygtige elever rejser efter skolen ud og får uddannelse, men de har ikke mulighed for at få job, når de kommer tilbage – derfor bliver de i storbyerne.

Og for dem, der bliver i området, er mange store arbejdspladser forsvundet enten til udlandet eller centraliseret omkring de store byer, påpeger Anne Dalhoff Pedersen.

- På den måde har man skabt en uheldig cirkel. Huspriserne falder, og det gør, at dem med små indtægter i byerne kan få et hus og skabe sig et liv uden for byen, men det er svært at få job, siger hun og tilføjer:

- Og det har betydning for din sundhed - hvordan du lever, hvordan du ryger, drikker og den sundhedsadfærd, der slår igennem i statistikker over børnedødelighed.

Ifølge Anne Dalhoff Pedersen er det altså ikke farligt at bo på Lolland, sådan som man kunne fristes til at tro, når børnedødelig opgøres geografisk. Der er derimod nogle andre livsvilkår, som er med til at præge, hvem der bosætter sig i kommunen.

Kontanthjælpsreform sender fattige til Lolland

Lotte Christensen, sektorchef Børn, Unge og Familie i Lolland Kommune, peger på at det med sådanne undersøgelser er vigtigt at huske på, hvad der ligger til grund for at kommuner som Lolland fremstår som mere farlige for børn at vokse op i end på Frederiksberg:

- Vi har mange tilflyttere fra andre dele af landet – især fra København. Efter kontanthjælpsreformen er der mange, som ikke har kunnet finde andre steder at bo, og derfor er flyttet til Lolland. Og det er rigtig dårlige familier, skal jeg hilse at sige.

Det er ikke fordi børn får dårligere hjælp af det offentlige i Lolland Kommune, understreger Lotte Christensen.

- Der har også været færre af de store virksomheder, så når vores dygtige unge mennesker begynder at uddanne sig, så tager de til København og kommer ikke tilbage.

Det giver et dårligt bytteforhold, når personer på overførselsindkomst og med meget lave indkomster søger til Lolland Kommune, imens personer med udsigt til høje indkomster søger væk.

Ifølge Danmarks Statistik har en person i gennemsnit en disponibel indkomst på 189.770 kroner om året i Lolland Kommune. For Frederiksberg er tallet tilsvarende 267.820 kr.