- Der er både stolpehuller og gamle nedgravninger i den her grøft. Men lige nu er det hele under vand.
Sådan siger Mette Steen Egholm Hansen.
Hun er arkæolog ved Museum Lolland-Falster - og står ved kanten af en fuldstændig vandfyldt søgegrøft midt på Lolland.
Hendes støvler synker ned i mudderet i den plørede undergrund og er med til at understrege pointen. Lige nu er det næsten for vådt til at lave arkæologiske udgravninger.
- Den her grøft var tør i går. Men så begyndte vandet at sive ind i bunden, og nu står det hele under vand. Det er simpelthen grundvandet, der kommer ind, siger hun.
Pumper giver ikke mening
Museet har overvejet at tage pumper i brug for at fjerne vandet, men der er ingen steder at pumpe det hen, så det giver ikke mening.
- Det er virkelig nederen for at sige det mildt. Vi står uden at kunne gøre noget ved det. Bare det at gå på jorden ødelægger fundene. Er der et stolpehul, så kan et enkelt fodtrin ødelægge det, fordi det er så smattet, siger Mette Steen Egholm Hansen.
Der er tidligere fundet en del fund fra jernalderen og den tidlige middelalder i området. Men hvad der præcis gemmer sig i lavningen er et godt spørgsmål.
- Som det er lige nu, så er det ikke noget vi kan undersøge. Det står under vand, siger hun.
Ikke bedre forhold på vej
Selvom arkæologerne håber på en mere tør jord at arbejde i, så skal de ikke satse på, at det sker hurtigt.
Det siger Grith Martinsen, der er hydrolog hos DMI og er ansat i afdelingen for hydrologi og oversvømmelser. Alt tyder nemlig på, at der er et godt stykke vej endnu, før den værste fugt har sluppet jorden.
- Vi har haft en exceptionel våd vinter. Der er kommet mere end 220 millimeter nedbør. Det er næsten 50 procent mere end normalt. Samtidig er der næsten ingen fordampning her om vinteren. Så det er helt naturligt, at vandet står så højt. Det har ingen steder at forsvinde hen, siger hun.
Ifølge Grith Martinsen vil der gå flere måneder, før jorden bliver mere tør.
- Hvor man har en betydning. Ligesom det betyder noget, hvor meget regn, der kommer. Men før der rigtig kommer gang i fordampningen, og vi for alvor får vandet væk, så skal vi hen i det sene forår eller først på sommeren. Der vil temperaturerne og plantevæksten hjælpe os, siger hun.
Må udskyde udgravninger
Det er ikke kun Mette Steen Egholm Hansens udgravning, der oplever problemer.
Det fortæller Bjørnar Tved Måge fra Museum Lolland-Falster, der er ansvarlig for udgravningerne på Lolland.
- Vi har måttet udskyde flere udgravninger på grund af den høje vandstand. Og der, hvor vi ikke kan udskyde, der giver vandet problemer. Det er simpelthen svært at nå at dokumentere fundene, før de drukner, siger han.
Museet arbejder i øjeblikket med flere forundersøgelser til infrastrukturen omkring solcelleparker på Lolland.
Bjørnar Tved Måge understreger dog, at det ikke nytter at lave en udgravning, hvis arkæologerne faktisk ikke får indsamlet den viden, der skal til, før de skrøbelige tegn i jorden ødelægges.
- Heldigvis, så er der ikke mange fund de steder, hvor det er allermest vådt. Det har efter alt at dømme også været våde områder i oldtiden, siger han.
Arkæologer må udskyde udgravninger og undersøgelser på grund af de store mængder vand, der ligger på markerne.
Mette Steen Egholm Hansens udgravning går ud på at undersøge jorden over en 5,5 kilometer lang strækning, før der skal nedgraves et kabel mellem Rødby og Holeby.
- Som det er lige nu, så er forholdene håbløse, siger Bjørnar Tved Måge.
Fortidens landskab titter frem
Han understreger, at fundene i jorden ikke tager skade af vandet, før man begynder at grave ned til dem.
- Det er klart, at bygninger og måske gravhøje ikke har godt af vejret i øjeblikket. Og jo heller ikke fortidsminderne langs kysterne. Men fundene i jorden har det sådan set fint, så længe de bliver under jorden, siger Bjørnar Tved Måge.
- Det er heldigt, at vi ikke har store udgravninger stående åbne. Vi håber, at forholdene bliver bedre efterhånden som foråret melder sig, siger han.
For Bjørnar Tved Måge er det vandfyldte landskab lige nu dog ikke kun en belastning. Det giver nemlig også os alle sammen et kig ind i den måde, som landskabet så ud på i fortiden.
- Det, vi ser nu med små søer og vandhuller rundt omkring på markerne, er jo i virkeligheden landskabet, som det så ud, før man begyndte at dræne markerne midt i 1800-tallet, siger han og tilføjer:
- Det er jo lidt som at rejse i fortidens kulturlandskab.