Arkæolog for en dag - besøg i fortiden gav elever nye fremtidsdrømme

3.b fra Sophieskolen i Nykøbing Falster besøgte torsdag Danmarkshistoriens største stenalderudgravning til stor begejstring for både børn og voksne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det går mega godt.

Frede Lundemand og hans klassekammerater fik torsdag lov til at skifte dansktimen ud med et besøg ved udgravningerne ved Femern Bælt, og 3. klasses-eleven var godt tilfreds med skemaskiftet.

- Det er meget federe det her.

Artiklen fortsætter under billedet.

Frede Lundemand fra Sophieskolen i Nykøbing Falster var en af dem, der deltog i dagen.
Frede Lundemand fra Sophieskolen i Nykøbing Falster var en af dem, der deltog i dagen. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Lige nu finder Danmarkshistoriens største stenalderudgravning sted på Lolland, og det giver børn og unge fra lokalområdet mulighed for at få en helt unik oplevelse.

En dannelsestur til alle

Samtlige børn fra alle daginstitutioner og skoler til og med 9. klasse er en del af det, de på Sydhavsøerne kalder dannelsesrygsækken, og det betyder, at de én gang om året bliver sendt ud for at få en kulturel oplevelse i området.

quote Jeg vil faktisk måske arbejde som arkæolog, når jeg bliver stor. Jeg har aldrig før oplevet en dag, hvor jeg finder sådan nogle ting

Youssef Elmellaoui, 3.b, Sophieskolen Nykøbing Falster

Og torsdag var det altså 3.b fra Sophieskolens tur til at komme i lære som arkæologer. Eleverne fik lov til at bygge en jættestue, og formidlingsinspektør på Museum Lolland-Falster, Rasmus Thorup Kildegaard, var imponeret over elevernes entusiasme.

Læs også
Danmarks største vikingeborg fundet på Falster: - Det er vildt, at ingen har opdaget den før
Læs også
Danmarks største vikingeborg fundet på Falster: - Det er vildt, at ingen har opdaget den før

- De er helt oppe at køre. Det er fedt.

Men der er mere i besøgene end en fed oplevelse uden for klasselokalet, fortæller han.

- Det handler om samarbejder og om venskaber. Det er jo dannelse i øjenhøjde, i støvlehøjde.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Arkæolog in spe

Det lykkedes de ihærdige børn at bygge en jættestue af grå flamingoplader, og nogle af dem fik endda så meget smag for fortiden, at de fik nye fremtidsdrømme.

- Jeg vil faktisk måske arbejde som arkæolog, når jeg bliver stor. Jeg har aldrig før oplevet en dag, hvor jeg finder sådan nogle ting, lød det fra Youssef Elmellaoui, inden han og klassekammeraterne pakkede sammen og tog tilbage til Sophieskolen i Nykøbing Falster.  

Artiklen fortsætter under billedet.

Youssef Elmellaoui overvejer at blive arkæolog efter klassens besøg ved stenalderudgravningen på Lolland. 
Youssef Elmellaoui overvejer at blive arkæolog efter klassens besøg ved stenalderudgravningen på Lolland.  Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Udgifterne til kulturtilbudene for de mange børn bliver betalt af de Guldborgsund og Lolland kommuner, så det er altså både gratis og obligatorisk for de enkelte institutioner og skoler at være med.


Nyhedsoverblik