I Nakskov har en gruppe borgere over de sidste tre måneder været ekstra aktive på Skovcentret. De har blandt andet spillet dart, kortspil og dyrket motion et par gange om ugen.
Fælles for dem er, at de alle har demens.
De har deltaget i et projekt for at se, om man kan forlænge deres evner mest muligt. Og projektet har skabt rigtig fine resultater ifølge personalet på Skovcentret og kommunens demenskonsulenter.
Vi synes, det er rigtig godt, at man i Lolland Kommune forsøger at gøre noget ekstra for mennesker med en demenssygdom.
Initiativet i Lolland Kommune bliver rost af direktøren for Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.
- Vi synes, det er rigtig godt, at man i Lolland Kommune forsøger at gøre noget ekstra for mennesker med en demenssygdom. Det vil vi gerne rose kommunen for. Det er rigtig godt, at de der har deltaget i forsøget har fået en bedre hverdag, siger han.
Giver bedre søvn og hukommelse
Det er demenskonsulent Ida Jørgernsen fra Lolland Kommune, som har testet deltagerne før og efter projektets start.
Spørger man hende, er resultaterne kokkeklare.
Deltagernes hjerner kan mere, efter de har gennemført det tre måneder lange projekt. Desuden sover samtlige deltagere bedre, mens flere har skåret ned på densmertestillende medicin.
- De er blevet bedre til at orientere sig i tid og sted, og så er korttidshukommelsen blevet bedre. Det er ting som: Hvad fik jeg at spise i morges, og hvad lavede jeg for en time siden. De bevarer deres evner længere, siger Ida Jørgensen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Tanken med projektet bygger på amerikanske erfaringer, som Mette Andreasen oplevede i USA for et par år siden.
Hun er forsker og demensekspert fra Professionshøjskolen og skyld i, at projektet kom til Skovcentret. Hun så nemlig for et par år siden, hvordan man i USA arbejder med mennesker med demens.
- Det er i virkeligheden småbitte forandringer i en hverdag, der kører i forvejen, siger hun og tilføjer:
- Når Leif og Ole (deltagere, red.) spiller dart, så er de venner. De driller hinanden og pjatter sammen. Men det er også en fysisk aktivitet, og så er det hjernegymnastik. De planlægger spillet, og de tæller jo undervejs. Det hjælper alt sammen.
Du kan se, hvordan demenspatienterne i videoen herunder har arbejdet med hjernegymnastik og motion.
Tre måneder er ikke nok
Selvom Alzheimerforeningen hilser denne slags projekter velkommen, forholder de sig også skeptisk til projektets resultateter. De mener ikke, at projektet har kørt længe nok.
- Jeg tvivler på, at et tre måneders projekt, som ikke er videnskabeligt baseret, egentlig kan vise de effekter, som man nævner. Hvis vi skal gøre noget seriøst i forhold til at se, om sådan noget her virker eller ej, så har vi brug for ordentlig forskning, siger Nis Peter Nissen.
Han så gerne, at man i stedet investerede mere intensivt i forskning inden for demensområdet. Så man kunne få nogle mere holdbare resultater.
Men han vil ikke underkende, at deltagerne i Nakskov godt kan have fået det bedre. Man har nemlig erfaring fra anden forskning, der viser, at motion og hjernegymnastik kan give gode resultater for demensramte menneskers livskvalitet.
- Vi ved fra en række andre videnskabelige forskningsprojekter, at fysisk aktivitet og stimulering af de kognitive funktioner – altså det at holde hjernen i gang, også har en direkte indflydelse på demenspatienters livskvalitet. Så det er rigtig nok, at der er forskningsmæssig evidens for, at sådan en indsats virker, siger han
Nis Peter Nissen slår dog fast, at pålidelige resultater ikke kommer ud af et projekt på tre måneders varighed. Der skal man gå mere videnskabeligt til værks.
- Men at forsøge at lave det på tre måneder på Lolland og bagefter påstå, at det har en effekt. Det er nok lige tyndt nok. Men det er ikke ensbetydende med, at man ikke skal gøre det.