64-årig kvinde er fundet i live

En kvinde på 64 år er blevet fundet igen af politiet, efter hun tidligere har været eftersøgt.

Politiet afblæser lørdag eftersøgningen efter en 64-årig kvinde fra Lolland. 

Kvinden er nemlig blevet fundet i live, oplyser politiet.

Politiet offentliggjorde efterlysningen på Twitter, og mente, at hun var søgt mod Keldernæs eller Stokkemarke.

Kvinden blev set i et grønt område nordøst for bopælen og er blevet undersøgt af personale fra en ambulance, da hun har opholdt sig udenfor i mange timer.

Hun bliver efter undersøgelsen forenet med sine pårørende, oplyser politiet, der samtidig takker alle, der på forskellig vis bidrog til eftersøgningen. 

Artiklen er opdateret
Artiklen er lørdag eftermiddag blevet opdateret, efter den 64-årige kvinde blev fundet i god behold.