5.700 år gammel pige udstilles på museum: - Det er ret vildt

Et 5.700 år gammelt tyggegummi af birkebeg afslørede historien om stenalderpigen Lola fra Lolland. Nu fortælles hendes historie på det lokale museum.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et par gange i livet har man møder, der definerer ens livsbane.

For arkæolog og postdoc ved Københavns Universitet Theis Trolle Jensen blev det mødet med Lola eller rettere det, hun spyttede ud for flere tusind år siden.

quote Vi har et menneske af kød og blod, som fortæller denne historie, og som har levet her

Marie Brinch, museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster

- Det er tygget birkebeg, der er spyttet ud, siger Theis Trolle Jensen og kigger på et lille stykkebirkebeg, som er blevet udstillet i en glasmontre på stiftsmuseet  i Maribo.

Birkebegen blev spyttet ud af stenalderpigen ved Rødbyhavn for 5.700 år siden. Theis Trolle Jensen var selv med til at finde klumpen under en arkæologisk udgravning og undersøgt efterfølgende selv, om det kunne indeholde DNA – og han blev overrasket.

- Det indeholder hele hendes arvemasse. Det er ret vildt, og det er ligesom at gå tilbage i tiden og lave et mundskrab på den dag, på den person, siger Theis Trolle Jensen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Arkæolog og postdoc ved Københavns Universitet Theis Trolle Jensen.
Arkæolog og postdoc ved Københavns Universitet Theis Trolle Jensen. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Klumpen viste sig at indeholde tydelige spor af en stenalderpige, der for omkring 5.700 år siden har tygget i klumpen af birkebeg efter at have spist gråand og nødder. Moderne teknologi gjorde det samtidig muligt at give et tydeligt billede af, hvordan pigen så ud.

- Mørk hud, mørkt hår og blå øjne, siger Theis Trolle Jensen.

Blev fundet takket være Femern-forbindelsen

Pludselig rakte Lola ud fra fortiden, og nu er hun omdrejningspunkt i en ny stenalderudstilling på stiftsmuseet, selvom indgangen er gennem et tunnelelement.

- Hehe, det giver faktisk mening, for der er en sammenhæng, siger Marie Brinch, museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster.

Artiklen fortsætter under billedet.

I stenalderen brugte de birkebeg som en slags superlim blandt andet til at lappe lerkar og sætte pilespidser fast med.
I stenalderen brugte de birkebeg som en slags superlim blandt andet til at lappe lerkar og sætte pilespidser fast med. Foto: Museum Lolland-Falster

For hvis ikke arbejdet med at etablere Femern-forbindelsen var sat i gang, havde der ikke været nogen arkæologiske udgravninger ved Rødbyhavn og dermed ingen fund af hverken DNA fra udstillingens hovedperson eller de andre fine genstande på udstillingen.

Theis Trolle Jensen med illustration af, hvordan stenalderpigen kunne have set ud.
Læs også
DNA fra tyggegummi afslører ny viden om stenalderpige
Theis Trolle Jensen med illustration af, hvordan stenalderpigen kunne have set ud.
Læs også
DNA fra tyggegummi afslører ny viden om stenalderpige

- Det her er et af de mere spøjse fund. Det er et gedekranie, og inde i gedekraniet var der resterne af en hjerne, fortæller Marie Brinch, mens hun viser rundt på stiftsmuseet.

Selve udstillingen i Maribo starter cirka 1.000 år før Lolas levetid, og den slutter cirka 200 år efter hendes død. Alligevel er Lola blevet gjort til udstillingens fortæller.

- Vi har et menneske af kød og blod, som fortæller denne historie, og som har levet her, siger Marie Brinch.

Artiklen fortsætter under billedet.

Theis Trolle Jensen var selv med ved udgravningen, da klumpen af birkebeg blev fundet.
Theis Trolle Jensen var selv med ved udgravningen, da klumpen af birkebeg blev fundet. Foto: Theis Trolle Jensen - Privatfoto

Det er en fortælling om, hvordan vi blev bønder, og det tager gæsterne på museet godt imod.

- Man har lavet det rigtig fint, synes jeg. Meget spændende og meget informerende, siger Mogens Olsen fra Sildestrup.

Theis Trolle Jensen er også begejstret.

- Jeg synes, det er superflot, siger han.

Theis Trolle Jensen er færdig med Lola, men hun er ikke færdig med ham. For gennem hans nye forskningsprojekt skal han analysere 50 andre begklumper fundet rund omkring i Europa.

Udstillingen i Maribo er planlagt til at vare i flere år. Men hvis man vil opleve den til halv pris, er det muligt i skolernes sommerferie.


Nyhedsoverblik