Det kan afgøre valget i Guldborgsund Kommune

Få overblikket over de vigtigste, politiske sager i Guldborgsund Kommune lige her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kommunalvalget er i fuld gang, og inden længe skal du være med til at beslutte, hvem der bliver valgt ind i byrådet i Guldborgsund Kommune.

TV2 ØST har samlet tre sager, der diskuteres højlydt og kan afgøre valget.

Sagerne kan måske være med til at afgøre, hvor du skal sætte dit kryds på valgdagen den tirsdag 16. november.

Kæmpesommerhuse på Falster

Sagen om poolsommerhusene i Marielyst Ferieby rumsterer stadig, og der skal laves en ny lokalplan for at lovliggøre projektet med de store feriehuse. Den proces kan kollidere med valget. Det er dårlig timing for blandt andre Guldborgsundlisten og Venstre.

Læs også
Analyse: Møgsager risikerer at vælte populær borgmester
Læs også
Analyse: Møgsager risikerer at vælte populær borgmester

Imens frygter mange sommerhusejere i området på det østlige Falster, at feriehusene kan forstyrre sommeridyllen med larmende fester til den lyse morgen.

Grøn energi og ny modstander

Ved valget i 2017 gik Socialdemokratiet tilbage, men partiet dannede alligevel flertal med flertal med borgmester John Brædder fra Guldborgsundlisten og Venstre.

Nu blæser der nye vinde. For Socialdemokratiets nye borgmesterkandidat, Simon Hansen, har ifølge politiske redaktør Ivan Nielsen fået partiet tilbage på sporet, når det drejer sig om opstilling af vindmøller på land. Hans partikammerat Bo Abildgaard gav i valgkampene 2017 for rullende kamera på TV2 ØST garanti for, at Socialdemokratiet ville sige nej til flere vindmøller på land. Det løfte holdt kun til efter valget.

Læs også
Hele byrådet fik mundkurv på i sag om renovering af faldefærdig ejendom
Læs også
Hele byrådet fik mundkurv på i sag om renovering af faldefærdig ejendom

Men med Simon Hansen i spidsen er Socialdemokratiet begyndt at holde sine valgløfter. Partiet sagde nej til Vennerslund Energipark. 

Sagen vakte stor lokal debat, men blev alligevel vedtaget med blandt andre Guldborgsundlistens stemmer. Det fik Dorthe Sølling til at forlade borgerlisten for at hoppe over til Socialdemokratiet. Hun mente ikke, at John Brædder lyttede nok til borgerne.

Den grønne energi med vindmøller og solceller bliver et afgørende tema i valgkampen, hvor Simon Hansen er klar til tage kampen op mod den siddende borgmester.

Ulovlige besparelser på udsatte

- Alle skal gennemgå deres sagsstammer og finde aktuelle besparelser for 100.000 kroner.

Sådan lød det, da centerchefen i Guldborgsund Kommunes familieafdeling i november 2020 sendte en mail til alle sine medarbejdere, som arbejde med udsatte børn og deres familier.

Men det er ulovligt at pålægge ansatte at spare penge på den måde, og sagen, der blev døbt instrukssagen, trak i januar 2021 overskrifter i hele landet. Sagen faldt i en vis grad tilbage på borgmester John Brædder, da han er øverste chef i kommune.  


Nyhedsoverblik