Anklager: Kundby-sagen forhindrer terrorangreb

Anklager kristian Kirk var meget tilfreds med kendelsen i Kundby-sagen.

Tema: Kundbysagen - da 15-årig pige blev til terrorist
uniE095 Mere om tema
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kundby-sagen og anholdelsen af en 17-årig pige, der i dag blev dømt ved Retten i Holbæk for at planlægge terror, har forhindret et terrorangreb i Danmark.

Sådan lyder det fra anklagereen i sagen, Kristian Kirk.

- Ja, det har det. Så kort kan det siges, siger han til TV ØST.

Ikke overraskende var han meget tilfreds med, at en 17-årig pige her til formiddag blev dømt skyldig i at planlægge et terrorangreb mod Sydskolen i Fårevejle og et mod den jødiske Carolineskolen i København.

- Der er tilfredshed med resultatet og tilfredshed med, at retten har fortolket beviserne på samme måde som politiet og anklagemyndigheden. Jeg er også tilfreds med, at man har tilsidesat den tiltaltes forklaring som utroværdig og har lagt vægt på beviserne, siger Kristian Kirk.

quote Jeg er tilfreds med, at man har tilsidesat den tiltaltes forklaring her som utroværdig og har lagt vægt på beviserne

Kristian Kirk, anklager

Påvirket af pigens alder

Det var seks enige nævninge og tre enige dommere, der i dag kendte pigen skyldig. Og det noterer anklageren sig med tilfredshed.

- Det siger mig, at man ikke har været i tvivl. Jeg har sagt lige fra dag ét, at det var et overbevise 

nde bevismateriale, vi kom med i den her sag, og det synes jeg også, at resultatet nu indikerer, siger han.

Den unge pige var bare 15 år gammel, da hun blev anholdt i sit hjem i Kundby og sigtet for forsøg på terror. Hun er blandt andet dømt for at anskaffe sig kemikalier til fremstilling af sprængstoffet TATP.

quote Min opgave er at tage vare på situationen, når løbet er kørt. Det påvirker mig da, men man er nødt til at være professionel

Kristian Kirk, anklager

- Der er ingen tvivl om, at det er menneskeskæbner, det her handler om. Det er en meget ung pige. Det er langt henad vejen et rigtig ulykkeligt forløb, og jeg tror da også, at alle helst ville være sådan nogle sager her foruden, siger Kristian Kirk og tilføjer:

- Men min opgave er at tage vare på situationen, når løbet er kørt. Det påvirker mig da, men man er nødt til at være professionel. 

Anklageren går efter, at den 17-årige pige skal anbringes i forvaring. Retten afgør straffen på torsdag den 18. maj.