Røde Kors guider - sådan kan du hjælpe ukrainerne

Mange danskere vil gerne hjælpe ukrainerne. Men mange er også i tvivl om, hvordan de hjælper bedst.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bukser, varme striktrøjer og sko ligger på rad og række i baglokalet hos Butik Mille i Skælskør. Det er fra sidste sæson, og derfor er der ikke meget salg i dem. Men butiksejer Yvonne Kastrup Nielsen er ret overbevist om, at de stadig kan være til nytte.

- De sidste par dage har berørt os meget. Lige pludselig er det jo tæt på, siger hun og går i stå.

- Jeg tænker bare på de arme mennesker i Ukraine, altså, sukker hun.

Ligesom mange andre danskere er hun dybt berørt over situationen i Ukraine, hvor tusinder flygter fra Ruslands angreb. Derfor er hun i fuld gang med at danne overblik over, hvilket tøj på lageret, der kan gøre mere nytte hos nødstedte ukrainere. Men lige nu er hun i tvivl om, hvordan hun bedst hjælper.

- Jeg skal finde ud af, hvor jeg kan aflevere det henne. Det er helt nyt tøj, så for mig er det vigtigt, at det bliver afleveret i de rigtige hænder, forklarer Yvonne Kastrup Nielsen.

Yvonne Kastrup Nielsen vil meget gerne have, at hendes overskydende tøj kan være med til at hjælpe.
Yvonne Kastrup Nielsen vil meget gerne have, at hendes overskydende tøj kan være med til at hjælpe. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Danskerne vil hjælpe

Mange i hele Danmark har det ligesom butiksejeren i Skælskør. Det fortæller Anna Høybye, projektleder i Røde Kors.

 - Rigtig mange er berørt af det, der sker i Ukraine, og der er en kæmpe vilje til at gøre et eller andet, siger hun til TV2 ØST.

Læs også
Marianne har fyldt sin mors garage med hospitalsudstyr - nu sender hun det hele til Ukraine
Læs også
Marianne har fyldt sin mors garage med hospitalsudstyr - nu sender hun det hele til Ukraine

Anna Høybye fortæller, at masser af danskere kontakter Røde Kors, fordi de gerne vil stille sig til rådighed som frivillige, donere tøj og penge eller hjælpe på anden vis.

Rigtig mange danskere henvender sig til Røde Kors, fordi de gerne vil hjælpe ukrainerne, fortæller projektleder i Røde Kors Anna Høybye.
Rigtig mange danskere henvender sig til Røde Kors, fordi de gerne vil hjælpe ukrainerne, fortæller projektleder i Røde Kors Anna Høybye. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Lige nu er der især brug for penge, som kan bruges på blandt andet lægehjælp til flygtninge. Men har man tøj, sko og lignende tager Røde Kors også meget gerne imod.

- Hvis man som privat gerne vil donere noget tøj, er det bedst at finde den nærmeste 
Røde Kors-butik eller container og aflevere det der, siger hun.

20200311-235849-L-1920x1079we
Læs også
Bilka, Føtex og Netto dropper russisk vodka efter invasion
20200311-235849-L-1920x1079we
Læs også
Bilka, Føtex og Netto dropper russisk vodka efter invasion

Herfra vil hjælpeorganisationen sørge for, at tøjet gør bedst nytte. Nyt, godt tøj kan blive givet til mennesker på flugt eller solgt for penge, som kan gøre gavn på mange andre måder. Selv gammelt, slidt tøj kan bruges, fordi det kan bruges som råmateriale til tekstilfibre og derved give penge til Røde Kors.

Har man et større parti varer - for eksempel hvis man er en virksomhed - kan man ringe på nummeret 35 29 96 60 og fortælle, hvad man vil donere, oplyser Røde Kors.

Jørgen Kristoffersen står klar i Røde Kors-butikken for at modtage donationer fra borgere i Sorø og Omegn.
Jørgen Kristoffersen står klar i Røde Kors-butikken for at modtage donationer fra borgere i Sorø og Omegn. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST


Lokale butikker står klar

En af de steder, der står klar til at modtage donationer til nødstedte ukrainere, er i Røde Kors-butikken i Sorø. Her mærker butiksleder Jørgen Kristoffersen allerede den store vilje til at hjælpe ukrainerne. 

- Vi er placeret meget lokalt. Mange mennesker ved, hvor vores butikker ligger. Så de skal bare komme og aflevere. Vi skal nok tage imod det og sørge for, at det bliver sendt videre, forklarer han.

I butik Mille i Skælskør skal Yvonne Kastrup Nielsen til at pakke de mange kasser. Hun glæder sig over, at hendes tøj kan være med til at hjælpe ukrainerne.

- Jeg vil blive rigtig, rigtig glad, og det vil da røre mig meget. Det er min hensigt, at det er dem, der skal have det, siger hun.


Nyhedsoverblik