Fælles front giver med stor sandsynlighed borgmester fire år mere

Den største overraskelse ville være et nederlag til den siddende borgmester. TV ØST giver dig overblikket i Kalundborg Kommune op til kommunalvalget.

Tema: Kommunalvalg 2017
uniE095 Mere om tema
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Analyse: Det bliver en klassisk konfrontation mellem de røde og blå partier i Kalundborg Kommune.

De røde partier vil hive flere penge op af kommunekassen og bruge dem på ældre, skoler, børnepasning og det sociale område. Mens de borgerlige partier fokuserer på lokale byggeprojekter, der skal skabe vækst.

quote Socialdemokratiets spidskandidat Gunver Jensen ser ud til at være på en umulig opgave

 

Men det kan alligevel gå hen og blive et stilfærdigt valg med Martin Damm (V) som storfavorit til en tredje periode som borgmester i den nordvestsjællandske kommune.

De fem borgerlige partier har ikke bare lavet en aftale om et fælles valgforbund, de peger også alle sammen på Martin Damm som borgmester. De har skrevet under på en konstitueringsaftale, og de har et solidt flertal i den nuværende kommunalbestyrelse.

BAG OM ARTIKLEN

Socialdemokratiets spidskandidat Gunver Jensen ser derfor ud til at være på en umulig opgave, det er selvom, SF formentlig går frem. Partiet kan dårligt andet. Det mistede sit eneste medlem til netop Socialdemokratiet i denne valgperiode.

Løjerlige sengekammerater

Det borgerlige valgforbund med de fem partier rummer et par løjerlige sengekammerater.

quote Nogen kalder ham det talende excelark

 

Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er i samarbejde. Det ville være et utænkeligt parløb i Folketinget, men i kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune går det fint. Hverken den radikale Ole Glahn eller Peter Jacobsen fra Dansk Folkeparti har det med at komme med de store værdipolitiske udmeldinger.

De er pragmatikere, der ikke lader ideologi stå i vej for lokale løsninger. Sådan er det ofte i kommunalpolitik.

EN HURTUG GENNEMGANG

Peter Jacobsen og Dansk Folkeparti har forhånd droppet ambitionerne om en borgmesterpost med den fælles borgerlige aftale. Det er svært at slå Venstre på hjemmebanen.

Men Peter Jacobsen stiller også op til regionsrådsvalget, og måske har han større chancer for at blive formand i Region Sjælland. Det satser han i hvert fald på.

Et talende excelark

Byrådet i Kalundborg Kommune

Lad os komme tilbage til ​borgmester Martin Damm. Han kan prale af, at det går rigtig godt i Kalundborg Kommune.

Den nordvestsjællandske kommune er i den grad hoppet med på opsvinget. I løbet af de seneste år, har kommunen solgt 350.000 kvadratmeter erhvervsjord. Og det er ikke slut endnu. Martin Damm promoverer sig som manden, der kan levere mere fremgang og stabilitet.

Erhvervslivet kan altså trygt disponere i forhold til kendte ramme, som det hedder i de fem borgerlige partiers fælles aftale.

Men borgmesteren, der også passer det krævende job som formand for Kommunernes Landsforening, kan være sin egen værste fjende. Nogen kalder ham det talende excelark. Det er ikke bare fordi, at han notorisk er velforberedt, han har også stor fokus på økonomi. Nogen mener for stor fokus. 

Venstremanden kan regne det politiske spil ud, og aftalen mellem de fem borgerlige partier i Kalundborg Kommune gør, at Martin Damm ligner det mest sikre genvalg som borgmester i vores område.

Det bliver næppe mange penge at tjene på ham hos bookmakerne.

Tre store temaer ved valget