Saxenhøj vil have lægeudtalelse om beboere

Personalet på omsorgshjem som Saxenhøj ved ofte ikke, om deres beboere er farlige, når de flytter ind.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lad en læge fortælle, om kommende beboere på forsorgshjem er farlige.

Sådan lyder forslaget fra Guldborgsund Kommune, efter den grimme hændelse i maj, hvor en psykisk syg beboer på forsorgshjemmet Saxenhøj gik amok med en kniv, og dræbte 2 ansatte og sårede en anden beboer alvorligt.

Forslaget stilles til minister for sociale forhold, Manu Sareen (RV) i en redegørelse om hændelsen, som TV2 ØST har gennemgået.

I dag er det nemlig sådan, så det er den enkelte beboer, der ved udskrivelsen til et forsorgshjem skal give tilladelse til at udlevere sin journal. Sker det ikke, så kan forsorgshjemmene ende i en situation, hvor de ikke ved, om der er farlige beboere på hjemmet.

Guldborgsund Kommune forslår ordningen indført for alle psykisk syge, der har været indlagt med tvang til behandling for deres lidelse.

Håbet er, at det både kan give et mere kvalificeret ophold til beboeren, og samtidig kan sikre et bedre sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø.


Nyhedsoverblik