En 25-årig mand har fået skærpet sin straf af Østre Landsret, efter han i marts 2018 voldtog en 19-årig kvinde i Kalundborg.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Manden blev i sommer ved Retten i Holbæk idømt to et halvt år i fængsel for at have voldtaget kvinde, der ifølge politiet var en veninde til den 25-årige mand.
Det var ikke den store forlængelse, men det beviser, at landsretten også ser med alvor på denne type sager
Den dømte mand forklarede i retten, at samlejet med kvinden havde været frivilligt, men den forklaring købte Retten i Holbæk ikke.
Voldtægten fandt sted i en fælles kammerats hus i Kalundborg. Den dømte mand og kvinde var netop kommet hjem fra en bytur, da voldtægten fandt sted.
Ankede dommen på stedet
Den 25-årige mand ankede dommen til landsretten på stedet og kærede byrettens beslutning om, at han skal sidde varetægtsfængslet frem til og under ankesagen.
Østre Landsret valgte dog at skærpe straffen, som kom til at lyde på fængsel i to år og ni måneder. Landsretten
skærpede dermed straffen med tre måneder i forhold til den straf, som Retten i Holbæk idømte den 25-årige.
- Det var ikke den store forlængelse, men det beviser, at landsretten også ser med alvor på denne type sager, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Den 25-årige har under ankesagen været frihedsberøvet i voldtægtssagen.