Akademikerbørnklarer sig bedre end børn af forældre med en mindre boglig uddannelse, når de starter i gymnasiet.
Og det koster skolerne dyrt. Skolerne betales nemlig ud fra, hvor mange gymnasieelever, der består deres eksamen. Dermed bliver udgifterne relativt større på gymnasier, der ikke tiltrækker mange akademikerbørn.
Det viser en rapport fra tænketanken Cevea, der konkluderer, at der er en direkte sammenhæng mellem andelen af højtuddannede forældre og karaktergennemsnittet på gymnasierne. De gymnasier, hvor der ikke er mange elever med højtuddannede forældre, er derimod oftest dømt til at få et lavt gennemsnit.
Vil have socialt taxameter
Ceveas forskningschef Thomas Pilegaard Jensen mener, at der skal indføres et socialt taxameter, sådan så gymnasierne ikke kun får penge efter, hvor mange der færdiggør gymnasieuddannelsen – men som også ser på den sociale byrde, som gymnasierne løfter. På den måde vil der være flere penge til de gymnasier, der løfter den største sociale opgave.
- Der er meget store forskelle på de forudsætninger, som gymnasierne har. Der kan derfor være brug for en ny ressourcefordeling, og der er det en ide at indføre et socialt taxameter, som afspejler elevernes forudsætninger siger han til Politiken.
Du kan læse hele rapporten fra Cevea her: http://www.cevea.dk/files/materialer/analyser/utilsigtede_konsekvenser_af_taxameterstyringen_paa_ungdomsuddannelserne_-_problemer_og_mulige_loesninger.pdf