I næste uge går det igen løs med fodbolden i 2. division Øst, og for rækkens bundprop Svebølle bliver det med en markant forstærkning på holdet.
Den tidligere superligaspiller Nabil Aslam bliver mandag præsenteret som det største scoop i klubbens historie.
Den 30-årige forsvarsspiller er mest kendt for sin tid i Horsens, hvor han blandt andet var med til at spille Europa League.
Han er også på det pakistanske landshold.
- Jeg kender flere spillere fra Svebølle, som kun har talt godt om klubben. Det er en god måde at holde mig i kampform, og samtidig kan jeg give lidt tilbage ved at hjælpe de unge spillere, siger Nabil Aslam.
Han bliver tilknyttet Svebølle indtil sommer, hvor han efter planen fortsætter karrieren i Thailand.