Stort kemikalieudslip i Kalundborg

Politiet har spærret området, og brandvæsnet har tilkaldt specialister, der skal forsøge at fjerne kemikalierne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er sket et større kemikalieudslip med natronlud ved virksomheden Brenntag på havnen i Kalundborg.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

quote Jo tættere man kommer på, jo kraftigere påvirkning kan man få

Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi

- Vi opererer med en sikkerhedsafstand på 50 meter, fordi man kan komme forholdsvis tæt på et kemikalie, der afgiver dampe – og jo tættere man kommer på, jo kraftigere påvirkning kan man få, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet vurderer, at der er sivet cirka 8000 liter natronlud ud, som er en farveløs væske uden lugt, der ofte benyttes til at fremstille rengøringsmidler.
Politiet vurderer, at der er sivet cirka 8000 liter natronlud ud, som er en farveløs væske uden lugt, der ofte benyttes til at fremstille rengøringsmidler. Foto: Jens Nielsen - TV Kalundborg

- Men det er kun farligt, hvis man rører ved stoffet, tilføjer han.

Tilkalder specialister 

Politiet vurderer, at der sivet cirka 8.000 liter natronlud ud ved virksomheden og beskriver det som et større kemikalieudslip.

- Det var en påfyldning over i en tankvogn, hvor bundproppen i tanken ikke var lukket. Og så kan du selv gætte, hvad der skete, siger Martin Bjerregaard.

Politi og beredskab er talstærkt til stede.
Politi og beredskab er talstærkt til stede. Foto: Jens Nielsen - TV Kalundborg

Natronlud anvendes i levnedsmiddelindustrien og i den kemisk-tekniske industri til blandt andet fremstilling af sæbe og rengøringsmidler.

Læs også
Pludselig lugtede der af diesel - og så fik brandvæsnet travlt
Læs også
Pludselig lugtede der af diesel - og så fik brandvæsnet travlt

- Vi har ingen meldinger om, at nogen personer er kommet til skade. Det er ene og alene et ukontrolleret udspil, siger Martin Bjerregaard.

Ifølge politiet har brandvæsnet rekvireret specialister til at fjerne kemikalierne, ligesom Kalundborg Kommunes miljøvagt er blevet underrettet.

Ingen miljøforurening

Fredag eftermiddag fortæller indsatsleder Jesper Christensen fra Vestsjællands Brandvæsen til TV2 ØST, at den tilkaldte ekspertise har bestået i en særlig slamsuger, der kan suge både base og syre.

quote Det har været lukket inde, hvor det hører hjemme

Jesper Christensen, indsatsleder, Vestsjællands Brandvæsen

- Den slamsuger har kunnet suge alt væsken op, forklarer han og siger videre:

- Det kloaksystem, der er på området, har været lukket, mens der blev lastet natronlud. Det er en forholdsregel, man har, hvor man kan lukke kloakken, når man laster sådanne stoffer.

Derfor er der ikke sket nogen miljøforurening, påpeger indsatslederen:

- For det har været lukket inde, hvor det hører hjemme.

Fordi der var tale om et uheld, betragter politiet sagen for lukket.
Fordi der var tale om et uheld, betragter politiet sagen for lukket. Foto: Jens Nielsen - TV Kalundborg

På den måde har brandvæsnet også kunnet skylle kloakken igennem og suge vandet op med slamsugeren igen for at rense kloakken.

- Til sidst skyllede vi med rent vand igen, til vi nåede ned på en PH-værdi, som miljørådgiverne fandt acceptabelt, siger Jesper Christensen.

Fordi der var tale om et uheld, betragter politiet sagen for lukket.


Nyhedsoverblik