Her skal ildelugtende tang blive til biogas
Et stort energianlæg uden for Gørlev skal ikke bare understøtte den grønne omstilling, det skal også fjerne problemer med ophobning af tang.
Ved Reersøvej og Gørlev Landevej ligger en stor flad mark.
Og den har Thomas Østergaard Jørgensen store planer for.
Her vil han og tre andre initiativtagere bag Energipark Vestsjælland etablere både solceller, brintanlæg, biogasanlæg og pyrolyseanlæg.
Anlægget skal producere biogas af blandt andet halm, gylle og roetoppe.
På den måde bliver det en del af den grønne omstilling i Kalundborg, men det kan også afhjælpe et andet – ildelugtende - problem.
Vil omdanne tang til energi
Ikke langt fra det område, hvor Thomas Østergaard Jørgensen håber at kunne etablere energiparken, har man i årevis kæmpet med ophobning af tang.
Ved Bjerge Sydstand oplever man igen og igen, at tangen samles i store mængder og afgiver en ubehagelig lugt.
- Det er en af de ting, vi rigtig godt kunne tænke os at have med som biomasse i anlægget, siger Thomas Østergaard Jørgensen.
Han fortæller, at der allerede nu er en dialog i gang med Gørlev og omegns lokalråd om, hvordan man kan løse problemet med tangen, som led i produktionen af biogas.
- Det vil være oplagt at hjælpes ad om at udnytte det, så problemet ude på stranden kan give energi et andet sted, siger han.
Stier ikke med i projektbeskrivelse
På et møde i næste uge skal teknik- og miljøudvalget i Kalundborg Kommune tage stilling til, om man vil godkende planforslagene og sende dem i offentlig høring.
En af dem, der skal tage stilling til det, er Jonas Henriksen fra Kalundborg-listen.
Og han undrer sig over, at etableringen af gangstier i området ved energiparken ikke er med i projektbeskrivelsen.
- Så vidt jeg kan se, er de ikke en del af de planer, der er fremlagt, siger han.
- Det, synes jeg, er enormt ærgerligt, hvis man gerne vil have en god dialog med lokalområdet, siger Jonas Henriksen.
Generelt er han dog positiv over for projektet.
- Det er en nødvendighed for landmændene og kommunen, for vi har brug for at få nedbragt den CO2-udledning, der kommer fra landbruget, og det kan det her anlæg være med til, siger han.
Men lokalpolitikeren ærgrer sig over, at dialogen om gangstierne i området ikke er afspejlet i projektplanerne.
- Jeg er faktisk positiv over det, men jeg synes, der er nogle ting, de har glemt, siger han.
Er stadig en del af planerne
Ifølge Thomas Østergaard Jørgensen er de rekreative stier til gå-, cykel- og rideture ikke glemt, selvom de ikke fremgår af projektbeskrivelsen.
- Det har hele tiden været tanken, at der skal være rekreative elementer, stiforløb, som passes ind på den bedst mulige måde på Arealet. Og det har det været fra starten, siger han.
Men folkene bag energiparken mener, at det er for tidligt at lægge sig fast på, hvor stierne på området skal etableres.
De vil i stedet vente med at lægge sig fast på stiforløb, til projektet har været i offentlig høring.
- I en offentlig høringsproces er det den bredest mulige kreds, der kan komme med idéer til, hvor der kan være nogle rekreative elementer, siger han.
Hvis alt går efter planen, regner Thomas Østergaard Jørgensen med, at energiparken ved Gørlev vil være i drift i 2028.
Der er planlagt et borgermøde om projektet torsdag den 2. oktober 2025 klokken 17 i Gørlev Hallen.