Det hører til sjældenhederne, at store solcelleanlæg og biogasanlæg bliver budt velkommen af naboerne.
Men det er netop tilfældet i Gørlev, hvor planerne om en ny stor energipark møder støtte fra lokalrådet.
- Vi mener, det vil gavne hele Gørlev og omegn, siger Søren Juul Nerenst, der er formand for Gørlev og Omegns lokalråd.
Symbiose med landbruget
Det er planen, at den nye energipark skal bestå af både solceller, et brintanlæg, et biogasanlæg og et pyrolyseanlæg, der skal fungere i en symbiose med landbruget.
- Rigtig mange har jo talt om, at landbruget er problemet, men vi anser faktisk landbruget som løsningen i det her, for landbruget er en meget mere effektiv måde at fange CO2 på, siger Thomas Østergaard Jørgensen, der er direktør for Energipark Vestsjælland og fortsætter:
- Et anlæg som det her vil spare miljøet for rigtig mange tusind tons CO2.
Ny form for energipark
Selv om planerne har mødt enkelte kritiske røster på for eksempel sociale medier, så er lokalrådet meget positivt stemt over for idéen.
- Det er nyskabende, og det vil både kunne bidrage med arbejdspladser og fjernvarme til byen, så vi er meget positivt stemte over for det, siger formanden for lokalrådet.
Det er en ny form for energiparker, der er begyndt at vokse frem, hvor der ikke kun fokus på enten solceller eller biogasanlæg, men hvor flere teknologier spiller sammen.
I energiparken skal solcellernes elproduktion bruges til at lave brint, der skal bruges i biogasanlægget.
Rester fra landbruget som halm, gylle og roetoppe skal bruges i biogasanlægget til at lave grøn biogas.
Og planterester fra biogasanlægget skal sammen med andre biomasser omdannes i pyrolyseanlægget til grønt gas og biololie. Samtidig bliver der dannet biokul, som skal spredes ud på markerne, hvor CO2'en fra planterne vil blive lagret i ca. 1000 år.
Overskudsvarmen fra anlægget vil samtidig kunne bruge til at forsyne ejendommene I Gørlev med fjernvarme.
Godt for klimaet
Ifølge Tænketanken Concito giver det god mening at samle flere teknologier ét sted:
- Biogas rykker noget i sig selv, men når man kombinerer det med biokul, så rykker det endnu mere, og potentielt set, så kan det rykke en hel del, siger seniorrådgiver Tavs Nyord og fortsætter:
- Landbrugets klimaregnskab bliver bedre, men samfundets klimaregnskab bliver også bedre, fordi vi får CO2 fra atmosfæren og ned i jorden.
I første omgang er det op til politikerne i Kalundborg Kommune at afgøre, hvorvidt planerne skal realiseres. Men håbet er, at hvedemarken ved Gørlev snart kan blive omdannet til en energipark.
- Jo før jo bedre, men realistisk set bør vi kunne tage det første spadestik om nogle år, og vi er i hvert fald fuld af energi og klar til at tage skovlen i hånden og begynde at grave, siger Thomas Østergaard Jørgensen.
Planerne om energiparken skal tages op i Kommunalbestyrelsen i Kalundborg den 28. august.