Stormen har nu ramt Sjælland - vindstød af orkanstyrke målt på Røsnæs

Midt- og Vestsjællands Politi opfordrede folk til at holde sig inden døre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stormen har nu ramt Sjælland.

Og faktisk er vindstødene helt oppe på orkanstyrke ved Røsnæs Fyr, hvor der er målt 32,9 meter per sekund. 

Det skriver TV 2.

Samtidig er middelvinden nu helt oppe på 25,3 meter per sekund, hvilket er dagens hidtil højeste måling, og svarer til storm. 

Det sted, der er næsthårdest ramt af blæsten på Sjælland og øerne, er Sjællands Odde, hvor der er målt vindstød på 26,3 meter per sekund, hvilket svarer til storm.

Vindstyrker i Danmark:

Orkan: >32,6 m/s

Stærk storm: 28,5-32,6 m/s

Storm: 24,5-28,4 m/s

Stormende kuling: 20,8-24,4 m/s

Hård kuling: 17,2-20,7 m/s

Kuling: 13,9-17,1 m/s

Hård vind: 10,8-13,8 m/s

Frisk vind: 8,0-10,7 m/s

Jævn vind: 5,5-7,9 m/s

Let vind: 3,4-5,4 m/s

Svag vind: 1,6-3,3 m/s

Næsten stille: 0,3-1,5 m/s

Stille: <0,3 m/s

Opfordring fra politikredsene

De to politikredse her i området følger vejrsituationen.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi har de travlt med væltede træer over vejbaner, hvilket giver trafikale problemer. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Opfordringen her fra er, at borgere skal holde sig indendøre. 

- Det kan være farligt at være udenfor. Så bliv indenfor hvis muligt, siger Brian Bakmand, der er vagthavende. 

Der er blandt andet væltet et træ i Jyderup som følge af den kraftige vind.
Der er blandt andet væltet et træ i Jyderup som følge af den kraftige vind. Foto: Nicklas Fohlmann - Sky-Foto

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har de også haft en del væltede træer i kredsen. Lige nu er der væltet træer i Guldborgsund og Fuglebjerg. Her lyder opfordringen:

- Man skal tage sine forholdsregler og passe på væltede træer, siger Heidi Grandt Andresen, vagthavende ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

På Majbøllevej ved Guldborg var der væltet et stort træ på grund af den kraftige blæst.
På Majbøllevej ved Guldborg var der væltet et stort træ på grund af den kraftige blæst. Foto: Per Rasmussen

Trafikken er påvirket af vinden

DSB har også reduceret togtrafikken på grund af det voldsomme vejr. Og det gav forsinkelser for flere, der i dag var med tog. 

Regionaltogene mellem København og Nykøbing Falster kører blandt andet ikke. Togene mellem København og Kalundborg kører kun én gang i timen og standser ved alle stationer mellem Roskilde og Kalundborg. 

Flere blev forsinkede, fordi deres tog i dag var aflyst på grund af blæsten.

Det er ikke kun togene, der kører anderledes. Det skal bilisterne også, som skal over Storebæltsbroen. Den er nemlig lukket for vindfølsomme køretøjer.

Her ses Storebæltsbroen, hvor blæsten også har fået fat. Kørsel over broen for vindfølsomme køretøjer har det meste af dagen været forbudt.

Nyhedsoverblik