Slagter fra Kalundborg vinder pris: - Er man passioneret, skinner det også igennem

Jacob Nielsen fra Kalundborg er Danmarks bedste slagter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag eftermiddag blev det offentliggjort, hvem der løber med titlen som årets slagter 2021.

- Det er en meget stor anerkendelse. Det er Landbrug & Fødevarer, der står bag, og de gør deres hjemmearbejde godt. Så det er en stor anerkendelse, jeg er meget stolt, siger Jacob Nielsen, der er slagtermester hos Slagter Jacob i Kalundborg, og som netop har modtaget Slagterprisen 2021 i kategorien Privatslagter.

Jacob Nielsen har været slagter i Kalundborg i 20 år. I dag har han i alt omkring 20 ansatte, som han skal fejre sejren med. 

- Jeg havde ikke turdet gøre noget. Det skal lige bundfældes, så kommer ideerne, og så skal vi finde ud af, hvordan det skal fejres.

Læs også
Årets Slagter er fra Holbæk
Læs også
Årets Slagter er fra Holbæk

Prisen uddeles af Landbrug & Fødevarer, og der bliver dystet i to kategorier. Slagtere i supermarkeder/hypermarkeder og i Privatslagtere.

Jury kom på uanmeldt besøg

I løbet af sommeren er jurymedlemmer kommet på uanmeldt besøg i de nomineredes forretninger for at se, hvordan butikken ser ud og for at se, hvordan de nominerede slagtere præsterer på forskellige parametre. Derudover har en såkaldt mystery shopper - én, der er forklædt som almindelig forbruger - været forbi butikkerne for at måle kundeoplevelsen.

Kriterier: Privatslagter

Håndværk og kvalitet – vægter 40 procent

Slagteren

  • skiller sig ud ved sit særlige drive og engagerede, nytænkende og dynamiske tilgang til faget
  • håndterer og opbevarer kød og andre råvarer og produkter på et højt fagligt niveau
  • kan redegøre for kødet, ift. kvalitet, oprindelse, modning, udskæring og anvendelse.

Det gælder også tilbehør og andre ingredienser

Bæredygtighed og innovation – vægter 30 procent

Slagteren

  • kan demonstrere, at han/hun lever op til bæredygtighed i sin forretning ved fx at minimere madspild, bruge ’hele dyret’, bruge genanvendelige emballager, datosalg eller gennem nye forretningsmodeller
  • har en engageret og nytænkende tilgang til faget fx gennem udvikling af nye produkter – hvis muligt – specialiteter, eller retter fx inden for pølsemageri, pålægsprodukter eller convenience

Kunden i centrum – vægter 30 procent

Slagteren

  • kan sætte sig i kundens sted og vejlede efter konkrete behov
  • inspirerer og vejleder til at købe mere og bedre
  • skilter tydeligt og oplysende ved produkterne om oprindelse, anvendelse mv.
  • er garant for et højt serviceniveau og synligt og velkvalificeret personale
  • lægger vægt på kontinuerlig uddannelse og opgradering af sit personale


Kilde: goderaavarer.dk

I kategorien Privatslagere bliver der lagt vægt på flere kriterier. Af dem vægter håndværk og kvalitet højest.

Her gælder det blandt andet, at slagteren skiller sig ud ved sit drive og sit engagement, og at slagteren kan redegøre for blandt andet kvalitet, oprindelse og anvendelse af kødet.

- Vi har ikke været bange for at gå all in på at have noget lokalt, men også på at have forskellige ting - tørre forskellige kødtyper og turde gøre meget ud af at sælge noget kød, der er anderledes. Og så er vi gode til at lave pølser, siger Jacob Nielsen.

- Er man passioneret, så skinner det også igennem, og det er jeg.

Slagtermester Jim Holmelin fra SuperBrugsen i Asnæs var nomineret i kategorien Slagter i supermarked/hypermarked. Her løb Slagtermester Benny Nielsen fra MENY Sæby med titlen som årets slagter, og Jim Holmelin måtte nøjes med en andenplads. 

Slagterprisen er uddelt siden 2000. Dengang hed de to kategorier Faglighed og Nytænkning.  


Nyhedsoverblik