¨

Se billederne: Politi, dykkere og toldere undersøger skib fra stor narkoaktion

Det er uvist, hvor lang tid det vil tage at ransage containerskibet Duncan Island, der ifølge politiet indeholdt mindst 100 kilo kokain.

00:52

En større gruppe politifolk er med i ransagningen af Duncan Island. Video: Jens Nielsen

Kalundborg Havn er i disse dage centrum for en stor politiefterforskning af containerskibet Duncan Island, der lørdag blev bordet i havet syd for Falster, og hvor 27 personer efterfølgende er blevet varetægsfængslet i en stor sag om smugling af kokain. 

Efterforskningen tæller mandskab fra politiet, toldere fra Skat og Søværnet, der hjælper til med at undersøge det store skib fra bunde af. 

Arbejdet har stået på siden søndag.

Leder af Center for Speciel Efterforskning Dannie Rise kan ikke sige, hvor lang tid ransagningen varer. 

- Det er for tidligt at sige endnu, hvor lang tid ransagningen varer. Vi er i gang med at ransage skibet nu, og så må vi se, hvad vi finder undervejs, siger han. 

Fra Sverige til Rusland

Duncan Island, der er registreret på Bahamas, var på vej fra Helsingborg i Sverige til Skt. Petersborg i Rusland. Det lå i Femern Bælt med retning mod Østersøen, da det vendte om.

Skibet blev ifølge politiet bordet lige syd for Gedser ved en internationalt koordineret politiaktion.

De 100 kilo kokain blev ifølge politiet kastet fra containerskibet i Langelandsbæltet ud for Langelands østkyst. Tre mænd tog imod narkoen i en mindre båd og sejlede den til Spodsbjerg på Langeland. Her blev kokainen pakket i bagagerummet i en bil - en brun Hyundai i20.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan så skibets rute ud. Kilde: Marinetraffic.com.

Herfra var det meningen, at den store mængde kokain skulle transporteres til København og videre til andre steder i Skandinavien. Men i stedet blev tre anholdt i Spodsbjerg. 

Se billeder fra mandagens ransagning:

  Foto: Jens Nielsen

  Foto: Jens Nielsen

  Foto: Jens Nielsen

  Foto: Jens Nielsen

  Foto: Jens Nielsen

  Foto: Jens Nielsen

  Foto: Jens Nielsen

  Foto: Jens Nielsen

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App