¨

Sårbare unge samles i særlig klasse - de får højere karakterer

Som et af få gymnasier i landet tilbyder Kalundborg Gymnasium en tre-årig HF til unge med særlige behov. Det har vist sig at være en succes.

02:02

Video: Toke Grøndahl - TV2 ØST

Simone Jensen har prøvet det før, det der med at gå på HF. Men sidste gang gik det ikke så godt.

Hun nåede nemlig kun at gå der i fire måneder.

- Det var simpelthen for hårdt i forhold til at møde klokken otte og have fri halv fire. Der var ikke rigtig tid til at lave lektier, samtidig med at jeg kæmpede med angst og depression. Det var en rigtig dårlig oplevelse, fortæller hun.

Det giver en eller anden form for tryghed, at man ved, at andre også har noget at kæmpe med

Simone Jensen, elev på den treårige HF, Kalundborg Gymnasium

Det var i 2015. Nu, fire år efter, går det meget bedre.

Denne gang går hun på en tre-årig HF, som Kalundborg Gymnasium startede op i 2017. Simone Jensen er nået til det tredje og sidste år.

- Det betyder rigtig meget for mig, siger eleven fra 3.R.

En klasse fuld af diagnoser

Den tre-årige HF er målrettet unge med særlige behov. Det betyder, at alle i Simone Jensens klasse har en eller flere diagnoser.

Elevernes udfordringer spænder vidt - fra for eksempel ADHD til angst, personlighedsforstyrrelser, autisme og ordblindhed.

- Vi har det allesammen svært og har haft det rigtig svært. På den måde forstår vi hinanden, synes jeg, siger Annika Nielsen, som også går i 3.R og blandt andet lider af angst og en personlighedsforstyrrelse.

Artiklen fortsætter under billedet

3.R bliver den første klasse, der gennemfører en treårig HF i Kalundborg. Det sker på trods af, at eleverne samtidig kæmper med diagnoser  Foto: Toke Grøndal - TV2 ØST

Gode karakterer

Selv om eleverne har en masse andet end lektier at slås med, så klarer de sig rigtig godt fagligt.

Klassens karaktergennemsnit ved prøver og eksamener er faktisk højere end hos eleverne på den to-årige HF.

- Vi havde ikke regnet med, at de ville få så gode karakterer. Men når de kommer til eksamen, så sætter de sig ligesom op til det og er meget strukturerede, og så får de faktisk nogle gode karakterer - bedre end dem, som går på den almindelige HF, siger Mads Christensen, som er vicerektor på Kalundborg Gymnasium.

- Det er ret fedt, synes jeg. Man er vant til at have følelsen af, at man ikke dur til noget eller kan noget. At vide, at man er en af de klasser med højest gennemsnit er ret sejt, siger Annika Nielsen fra 3.R.

Man kunne måske fristes til at tro, at der er færre krav til de sårbare unge på den treårige HF, men pensum og eksamener er nøjagtig det samme som på den almindelige HF.

Artiklen fortsætter under billedet

Kalundborg Gymnasiums første treårige HF'ere begyndte i 2017, nu er de nået til tredje og sidste år. Foto: Toke Grøndal - TV2 ØST

Kortere skoledage og hjælp fra en mentor

Det ekstra år betyder til gengæld, at der er tid til at nå alle de undervisningstimer, der er på en HF. Det betyder, at skoledagene er kortere - de første to år hedder skoledagene 9.50 til 13.35.

- For mig er det vigtigt, at skoledagene er korte. Før jeg startede her, havde jeg ikke gået i skole i lang tid, så med de kortere dage var det nemmere for mig at vænne mig til miljøet og dagligdagen, siger Andreas Dreier Andersen, som har en aspergerdiagnose.

Før jeg startede her, havde jeg ikke gået i skole i lang tid, så med de kortere dage var det nemmere for mig 

Andreas Dreier Andersen, elev, 3.R, Klaundborg Gymnasium

De treårige HF'ere har desuden en coach og en mentor, de kan gøre brug af.

- Det har hjulpet meget, at man har den her sikkerhed, at hvis jeg bliver ked af det, så kan jeg bare gå ud og snakke med en. Det er rigtig rart, siger Annika Nielsen.

Men de unge skal også blive klar til at tage en uddannelse efter HF, og der vil ikke være en mentor og en coach tilknyttet. Derfor bliver antallet af mentortimer trappet ned i løbet af de tre år.

- Så når de står og er færdige, så mener vi også, at de kan søge en videregående uddannelse, som de faktisk kan klare selv, fordi de er blevet skolet til at læse, siger Mads Christensen, vicerektor på Kalundborg Gymnasium.

Artiklen fortsætter under billedet

Mads Christensen, vicerektor på Kalundborg Gymnasium, er overrasket over, hvor godt de treårige HF'ere klarer sig fagligt. Foto: Toke Grøndal - TV2 ØST

Kun få gymnasier tilbyder treårig HF

Det er foreløbigt ikke mange gymnasier, der tilbyder en HF med et ekstra år. Vicerektoren på Kalundborg Gymnasium, Mads Christensen, har kun hørt om tre-fire gymnasier på landsplan, der har et lignende tilbud. 

Her i regionen er det kun Nykøbing Katedralskole i Nykøbing Falster samt VUC Klar i Slagelse, der også tilbyder en treårig HF til unge med særlige behov.

Derudover er Næstved Gymnasium i gang med at etablere en, mens VUC i Roskilde har en treårig HF målrettet ordblinde. Det oplyser afdelingen for Regional Udvikling i Region Sjælland.

Alternativet for dem ville jo være at gå på kontanthjælp eller førtidspension 

Lars Jørgensen, vicerektor, Nykøbing Katedralskole

I Nykøbing Falster er den treårige HF på Katedralskolen helt ny, første hold er startet i august.

Det er den treårige HF i Kalundborg, der har inspireret gymnasiet til at give udfordrede unge et år mere til at tage en HF.

Lars Jørgensen, vicerektor på Nykøbing Katedralskole kalder det "fantastisk", at gymnasiet nu kan hjælpe de her unge på vej til en bedre fremtid.

- Alternativet for for dem ville jo være at gå på kontanthjælp eller førtidspension. Nu kan vi give dem en tilværelse, hvor de kan få et voksenliv, som selvforsørgende, fortæller han.

De gode erfaringer med høj faglighed i Kalundborg genkender de også på Nykøbing Katedralskole. Ved en matematikscreening fik en tredjedel af eleverne på den treårige HF 12 i karakter.

- Så der er brug for et tilbud, hvor de får lidt mere tid, lidt mere personlig støtte, og så kan de gøre brug af alle de kompetencer, de faktisk har, siger Lars Jørgensen.

Artiklen fortsætter under billedet

Kaja Løvendorf og Annika Nielsen er stolte af, at de og deres klassekammerater klarer sig så flot. Foto: Toke Grøndahl - TV2 ØST

Planer med studenterhuen

På Kalundborg Gymnasium fortæller både Simone Jensen og Andreas Dreier Andersen fra 3.R, at det er rart at have fået noget at stå op til hver dag.

Før de begyndte på den treårige HF havde de hverken job eller en skole at passe.

- Jeg gik hjemme faktisk, fortæller Andreas Dreier Andersen.

Jeg har færre dage, hvor jeg får angst, og jeg er blevet bedre til at håndtere det.

Simone Jensen, elev, 3.R, Kalundborg Gymnasium.

- Det eneste, jeg havde at lave, var, når jeg skulle til håndbold, ellers sad jeg hjemme hele dagen og trillede tommelfingre, fortæller Simone Jensen.

Nu, hvor de er nået til tredje og sidste år, er drømmen om en studenterhue begyndt at ligne en, der kan blive til virkelighed.

- Ja, helt klart. Vi har bestilt huen. Og betalt, fortæller Simone Jensen.

Artiklen fortsætter under billedet

Eleverne i 3.R glæder sig til at kunne kalde sig studenter og har allerede bestilt studenterhuer. Her er studenterhuen, som Simone Jensen har bestilt - og betalt. Foto: Toke Grøndal - TV2 ØST

Hvad skal I så bruge studenterhuen til?

- Jeg vil gerne være sygeplejerske, fortæller Simone Jensen.

- Jeg har tænkt på at læse finans i Odense, siger Andreas Dreier Andersen.

- Jeg vil gerne være folkeskolelærer og have med børn, der har det svært, at gøre, som mig selv. Og så være med til at føre dem gennem uddannelsessystemet, siger Annika Nielsen.

Når 3.R vinker farvel til Kalundborg Gymnasium til sommer, er det dog ikke kun en studentereksamen, de tager med sig, det er også selvtillid og personlig udvikling.

- Jeg har færre dage, hvor jeg får angst, og jeg er blevet bedre til at håndtere det, siger Simone Jensen.

- Jeg synes, jeg er blevet mere ansvarsfuld, mere pligtopfyldende og mødestabil, og nu kan jeg lide at komme i skole og have en hverdag istedet for at isolere mig derhjemme, fortæller Andreas Dreier Andersen.

Psykisk syge unge og uddannelse

  • På landsplan er omkring 60 pct. af unge med psykisk sygdom enten i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse. Til sammenligning gælder det mere end 80 pct. af alle unge.
     
  • Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse varierer betydeligt på tværs af diagnoser. Omkring en tredjedel af unge med skizofreni er i gang med en uddannelse eller i job, mens det er gældende for ca. 80 pct. af unge med spiseforstyrrelser.
     
  • Der er betydelige variationer på tværs af kommuner og regioner i andelen af unge med psykiske lidelser. Andelen er mere end dobbelt så høj i kommuner med de højeste andele, som i kommuner med de laveste andele.
     
  • Der er samtidigt en markant forskel på tværs af kommunerne i andelen af unge med psykisk sygdom, der er tilknyttet uddannelse eller beskæftigelse. I kommunen med den laveste andel er 44 pct. tilknyttet, mens 73 pct. af de unge er tilknyttet i kommunen med den højeste andel.

    ​​​​​Kilde: Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom, rapport fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, december 2018
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App